Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en international aftale, der beskytter grundlæggende rettigheder som retten til liv, ytringsfrihed og en retfærdig rettergang. Den hører under Europarådet og ikke under EU, selv om de to ofte blandes sammen. Her får du overblik over, hvad konventionen indeholder, hvordan Menneskerettighedsdomstolen arbejder, og hvordan konventionen spiller sammen med EU og dansk ret.
Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Konventionen forkortes ofte EMRK. Den blev underskrevet i Rom i 1950 og trådte i kraft i 1953. Baggrunden var erfaringerne fra Anden Verdenskrig og ønsket om at sikre, at staterne i Europa respekterer en fælles kerne af rettigheder.
Konventionen er siden blevet udbygget med en række tillægsprotokoller. De tilføjer flere rettigheder eller ændrer, hvordan systemet fungerer. Ikke alle lande har tiltrådt alle protokoller, så den præcise beskyttelse kan variere lidt fra land til land.
Eksempler på rettigheder i konventionen
- Retten til liv
- Forbud mod tortur og nedværdigende behandling
- Forbud mod slaveri og tvangsarbejde
- Retten til frihed og sikkerhed
- Retten til en retfærdig rettergang
- Retten til respekt for privatliv og familieliv
- Tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed
- Ytringsfrihed samt forsamlings- og foreningsfrihed
- Forbud mod diskrimination ved udøvelsen af rettighederne
Mange af rettighederne er ikke absolutte. Staterne kan i visse tilfælde begrænse dem, fx af hensyn til den offentlige orden eller andres rettigheder, men begrænsningerne skal have hjemmel i lov og være nødvendige.
Europarådet er ikke EU
Europarådet blev oprettet i 1949 og er en selvstændig international organisation med hovedsæde i Strasbourg. Det arbejder med menneskerettigheder, demokrati og retsstat. Europarådet har langt flere medlemslande end EU, fordi også lande uden for EU er med.
Forvekslingen opstår ofte, fordi navnene ligner hinanden. Europarådet må ikke forveksles med Det Europæiske Råd, som er EU’s møde mellem stats- og regeringscheferne, eller med Rådet, hvor EU-landenes ministre mødes. Hvis du vil vide mere om EU’s egne institutioner og medlemslande, kan du læse om hvad EU er.
Et land kan altså være med i Europarådet og bundet af konventionen uden at være medlem af EU. Det gælder fx Norge, Storbritannien og Schweiz.
Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er konventionens domstol. Den ligger i Strasbourg og har én dommer for hvert land, der har tiltrådt konventionen. Domstolen tager stilling til, om et land har krænket de rettigheder, der står i konventionen.
Både enkeltpersoner, organisationer og stater kan klage til domstolen. Det kræver som udgangspunkt, at klageren først har prøvet sagen ved de nationale domstole. Der gælder også en frist for at klage, efter den endelige nationale afgørelse foreligger, og mange klager afvises allerede af formelle grunde.
Hvad sker der, når et land bliver dømt
Domstolen kan fastslå, at et land har krænket konventionen, og i nogle sager tilkende erstatning. Den kan ikke selv ophæve nationale love eller domme. Det er Europarådets Ministerkomité, der overvåger, at landene følger dommene. I praksis ændrer lande ofte lovgivning eller praksis efter en dom.
Domstolen er ikke det samme som EU-Domstolen i Luxembourg, der fortolker EU-retten.
Forholdet mellem konventionen og EU
EU er ikke selv part i konventionen, men alle EU-lande har tiltrådt den. Lissabontraktaten indeholder en forpligtelse til, at EU skal tiltræde konventionen. Forhandlingerne har dog været langvarige, og EU-Domstolen har tidligere fundet et udkast til aftale uforeneligt med EU-retten. Det præcise stade kan følges hos Europarådet og EU-Kommissionen.
EU har sit eget katalog over rettigheder, Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder. Chartret blev juridisk bindende med Lissabontraktaten og gælder for EU’s institutioner og for medlemslandene, når de gennemfører EU-ret. Mange af rettighederne i chartret svarer til dem i konventionen, og de skal fortolkes i overensstemmelse med hinanden. Du kan læse mere om traktaten i artiklen om Lissabontraktaten.
Konventionen i dansk ret
Danmark var blandt de lande, der tiltrådte konventionen tidligt. I 1992 blev konventionen inkorporeret i dansk ret ved lov. Det betyder, at danske domstole og myndigheder anvender konventionen direkte, og at borgere kan påberåbe sig den i danske retssager.
Domstolens afgørelser har haft betydning for dansk lovgivning og praksis på flere områder, fx inden for udlændingeret, strafferet og ytringsfrihed. Der har også været politisk debat om konventionen. Nogle mener, at domstolen fortolker konventionen for bredt og begrænser folkevalgte politikeres handlerum. Andre mener, at en uafhængig international domstol er en vigtig sikkerhed for borgernes rettigheder. Debatten handler både om konkrete sager og om, hvordan konventionen skal fortolkes i fremtiden.
Konventionen står ikke over grundloven, men Danmark er folkeretligt forpligtet til at overholde den. Hvis du vil vide mere om, hvordan Danmark afgiver kompetence til internationale organisationer, kan artiklen om grundlovens paragraf 20 give baggrund.
Ofte stillede spørgsmål
Er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af EU
Nej. Konventionen hører under Europarådet, som er en selvstændig organisation. Alle EU-lande har tiltrådt den, men EU som organisation er ikke part i den. EU har i stedet sit eget charter om grundlæggende rettigheder.
Kan en dansker klage til Menneskerettighedsdomstolen
Ja, enkeltpersoner kan klage, hvis de mener, at Danmark har krænket deres rettigheder efter konventionen. Som udgangspunkt skal sagen først være prøvet ved de danske domstole, og der gælder en klagefrist. Det kan være en god idé at søge juridisk rådgivning, før man klager.
Hvad er forskellen på EMRK og EU’s charter
EMRK gælder for alle stater i Europarådet og håndhæves af domstolen i Strasbourg. EU’s charter gælder for EU’s institutioner og for medlemslandene, når de anvender EU-ret, og det fortolkes af EU-Domstolen. Indholdet overlapper i høj grad, men de to systemer har hver sin domstol.
Næste skridt
Hvis du har en konkret sag eller vil læse konventionens fulde tekst, så find den på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols hjemmeside, hvor der også er vejledning om, hvordan man klager.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.