Grundlovens paragraf 20 er den bestemmelse, der gør det muligt at overlade dele af den danske statsmagt til internationale organisationer som EU. Det kræver enten et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer eller en folkeafstemning. Her kan du læse, hvad bestemmelsen siger, hvordan Højesteret har fortolket den, og hvorfor den stadig skaber debat.
Hvad står der i grundlovens paragraf 20
Den danske grundlov er fra 1953 og nævner hverken EF eller EU. Da den blev skrevet, var det europæiske samarbejde kun på tegnebrættet. Alligevel fik grundloven en bestemmelse, der netop åbnede for, at Danmark kunne deltage i forpligtende internationalt samarbejde.
Grundlovens paragraf 20 siger i hovedtræk, at beføjelser, som efter grundloven tilhører rigets myndigheder, ved lov kan overlades til mellemfolkelige myndigheder. Det sker “i nærmere bestemt omfang”, og myndighederne skal være oprettet ved aftale med andre stater for at fremme international retsorden og samarbejde.
De tre ord “i nærmere bestemt omfang” er vigtige. De betyder, at Danmark ikke kan give en generel fuldmagt væk. Det skal være til at se, hvilke opgaver der overlades, og i hvilket omfang.
Grundloven på engelsk
Grundloven findes også i engelsk oversættelse under navnet Constitution of Denmark. Oversættelsen kan være nyttig for udenlandske læsere, men det er den danske tekst, der er gældende. Den fulde danske tekst kan læses på Folketingets hjemmeside, ft.dk, og i Retsinformation.
Suverænitetsafgivelse: fem sjettedele eller folkeafstemning
Suverænitetsafgivelse betyder, at Danmark overlader en del af sin bestemmelsesret til en fælles myndighed. I EU kan det for eksempel være retten til at vedtage regler på et bestemt område eller retten til at afgøre tvister.
Paragraf 20 stiller skrappere krav end ved almindelige love. Et lovforslag om suverænitetsafgivelse skal vedtages med fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Med 179 medlemmer svarer det til mindst 150 stemmer.
Hvis forslaget kun får et almindeligt flertal, og regeringen fastholder det, skal det sendes til folkeafstemning. Vælgerne kan så godkende eller forkaste loven efter reglerne i grundlovens paragraf 42. Det betyder blandt andet, at et nej kun har virkning, hvis en vis andel af alle stemmeberettigede stemmer nej.
Hvornår bruges paragraf 20
Det er regeringen og Folketinget, der vurderer, om en ny EU-traktat eller aftale indebærer suverænitetsafgivelse. Justitsministeriet udarbejder typisk en juridisk redegørelse om spørgsmålet, før Folketinget tager stilling.
Ikke alle traktatændringer kræver paragraf 20. Nogle ændringer vurderes kun at justere kompetencer, som Danmark allerede har afgivet. Flere danske folkeafstemninger om EU har dog været knyttet til paragraf 20, fordi fem sjettedele-flertallet ikke kunne samles.
Maastricht-dommen fra 1998
Maastricht-dommen er den vigtigste danske dom om forholdet mellem grundloven og EU. En gruppe borgere anlagde sag mod statsministeren og hævdede, at loven om Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten var i strid med grundloven.
Højesteret afsagde dom i 1998. Retten fandt, at tiltrædelsen ikke var i strid med grundloven, og staten fik derfor medhold. Dommen indeholdt dog en række principielle bemærkninger, som stadig citeres.
Hovedpunkterne i dommen
- Paragraf 20 tillader ikke, at Danmark overlader så meget, at landet ikke længere kan betragtes som en selvstændig stat.
- Kravet om “nærmere bestemt omfang” betyder, at de overladte kompetencer skal kunne afgrænses.
- Danske domstole har det sidste ord om, hvorvidt EU går ud over de kompetencer, Danmark har afgivet.
- I helt ekstraordinære tilfælde kan danske domstole derfor nå frem til, at en EU-regel ikke kan anvendes i Danmark.
Det sidste punkt fik stor opmærksomhed. Det betyder, at grundloven efter Højesterets opfattelse står over EU-retten i dansk sammenhæng, selv om EU-retten normalt har forrang for national lov.
Grundloven og EU-retten i dag
Forholdet mellem grundloven og EU er fortsat et emne for jurister og politikere. Spørgsmålet er især, hvem der har det sidste ord, når EU-retten og dansk ret peger i hver sin retning.
EU-Domstolen har i mange år fastholdt, at EU-retten har forrang for medlemslandenes regler. Danske domstole følger som udgangspunkt dette princip. Men Højesteret har i sin praksis gjort klart, at forrangen bygger på den danske tiltrædelseslov og dermed på grundloven. Du kan læse mere om domstolen i Luxembourg i artiklen om EU-Domstolen.
Højesteret har også taget stilling til, om Lissabontraktaten krævede brug af paragraf 20. Retten fandt i den sag, at regeringen ikke havde overskredet grundloven. Flere højesteretsdomme har dog vist, at spørgsmålet om forholdet mellem dansk ret og EU-ret ikke er helt afklaret.
Debatten om grundloven og EU
Der er forskellige holdninger til, hvordan paragraf 20 bør fortolkes og bruges. Debatten handler både om jura og om demokrati.
Nogle mener, at paragraf 20 giver en god balance. Den gør det muligt at samarbejde forpligtende i EU, samtidig med at vælgerne skal spørges, når der ikke er bred enighed i Folketinget.
Andre mener, at der er afgivet suverænitet gradvist uden folkeafstemning, fordi mange ændringer er vurderet til ikke at kræve paragraf 20. De peger på, at EU over tid har fået flere opgaver.
En tredje gruppe har foreslået, at grundloven bør moderniseres og nævne EU direkte. Andre mener, at den nuværende formulering er fleksibel nok. Der er ikke truffet beslutning om at ændre grundloven på dette punkt. Baggrunden for Danmarks særlige ordninger kan du læse om i artiklen om danske EU-forbehold.
Ofte stillede spørgsmål
Kræver alle nye EU-traktater en folkeafstemning
Nej. En folkeafstemning efter paragraf 20 er kun nødvendig, hvis der afgives suverænitet, og hvis fem sjettedele af Folketinget ikke stemmer for. Regeringen kan også vælge at holde en folkeafstemning af politiske grunde, selv om grundloven ikke kræver det.
Hvad betyder Maastricht-dommen for borgerne
Dommen slog fast, at borgere i visse tilfælde kan få prøvet, om Danmarks tilslutning til EU-traktater er i overensstemmelse med grundloven. Den gav også danske domstole en rolle som vogter af grænserne for den afgivne suverænitet.
Hvor mange stemmer er fem sjettedele i Folketinget
Folketinget har 179 medlemmer. Fem sjettedele svarer til mindst 150 medlemmer, der skal stemme for lovforslaget. Det er en høj tærskel, som kræver, at næsten alle partier er enige.
Næste skridt
Vil du læse den præcise ordlyd af paragraf 20 og resten af grundloven, kan du finde den på ft.dk eller retsinformation.dk. Vil du have overblikket over Danmarks plads i samarbejdet, er artiklen om Danmark og EU et godt sted at fortsætte.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.