EU, Den Europæiske Union, er et politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske lande. Landene har aftalt at løse visse opgaver i fællesskab, fx handel, miljø og forbrugerbeskyttelse, mens andre opgaver forbliver nationale. Hvis du spørger “hvad er EU”, er det korte svar altså: et forpligtende samarbejde, hvor landene deler en del af deres beslutningskraft.
Hvad er EU, og hvorfor blev det skabt
EU udsprang af ønsket om at sikre fred i Europa efter Anden Verdenskrig. Tanken var, at lande, der er økonomisk tæt forbundne, har mindre grund til at gå i krig mod hinanden. Samarbejdet begyndte med kul og stål i 1950’erne og er siden vokset til at omfatte mange flere områder.
I dag har EU flere formål. Det handler om fred og stabilitet, et fælles marked med fri handel, fælles regler for miljø og forbrugere og en stærkere stemme over for resten af verden. Hvordan samarbejdet har udviklet sig, kan du læse om i artiklen om EU’s historie.
Medlemslandene
EU har 27 medlemslande. Danmark blev medlem i 1973, dengang samarbejdet hed EF. Storbritannien var også medlem, men forlod EU i 2020.
Medlemslandene er meget forskellige i størrelse, økonomi og historie. Nogle har været med fra begyndelsen, mens andre kom til efter den kolde krigs afslutning. Lande kan søge om optagelse, hvis de lever op til en række krav om demokrati, retsstat og en fungerende markedsøkonomi. Flere lande står i dag på listen som kandidatlande. Se den fulde liste over medlemmer i artiklen om EU-lande, og læs om optagelsesprocessen i artiklen om EU’s udvidelse.
Nogle lande uden for EU er alligevel tæt knyttet til samarbejdet. Norge, Island og Liechtenstein deltager fx i det indre marked gennem EØS-aftalen.
EU’s institutioner
EU har en række institutioner, som hver har sin rolle. De vigtigste er:
- Europa-Kommissionen: Foreslår nye love og holder øje med, at landene overholder reglerne. Hvert land har én kommissær.
- Rådet (Ministerrådet): Her mødes ministre fra medlemslandene og vedtager love sammen med Parlamentet.
- Europa-Parlamentet: Vælges direkte af borgerne i alle medlemslande. Læs mere i artiklen om Europa-Parlamentet.
- Det Europæiske Råd: Stats- og regeringscheferne mødes og fastlægger de overordnede politiske linjer.
- EU-Domstolen: Fortolker EU-retten og afgør tvister. Læs mere om EU-Domstolen.
- Den Europæiske Centralbank: Styrer pengepolitikken for de lande, der har euroen.
- Revisionsretten: Kontrollerer, at EU’s penge bruges korrekt.
Hvordan institutionerne arbejder sammen om at vedtage love, er forklaret i artiklen om EU’s beslutningsproces.
Hvad laver EU, og hvad bestemmer EU over
EU må kun handle på de områder, som medlemslandene har givet EU kompetence til i traktaterne. Man skelner typisk mellem tre slags områder.
Områder, hvor EU alene bestemmer
På enkelte områder er det kun EU, der kan vedtage regler. Det gælder blandt andet toldunionen, konkurrencereglerne for det indre marked, handelspolitikken over for andre lande og pengepolitikken for eurolandene.
Områder, hvor EU og landene deler kompetence
På mange områder kan både EU og landene lovgive. Det gælder fx det indre marked, miljø, forbrugerbeskyttelse, landbrug, transport og energi. Når EU har vedtaget regler, skal landene følge dem.
Områder, hvor landene selv bestemmer
Landene bestemmer selv over store dele af skattepolitikken, uddannelse, sundhedsvæsenet og den sociale sikring. Her kan EU højst støtte eller koordinere. Det er derfor typisk de nationale politikere, der bestemmer over fx skolereformer, hospitaler og pensioner.
EU’s regler vedtages som forordninger, der gælder direkte, eller som direktiver, som landene selv skal skrive ind i deres lovgivning. Forskellen er forklaret i artiklen om direktiv og forordning.
Danmark i EU
Danmark deltager i det meste af samarbejdet, men har særlige undtagelser på enkelte områder. De vigtigste af de danske forbehold i dag gælder euroen og dele af det retlige samarbejde. Forsvarsforbeholdet blev afskaffet ved en folkeafstemning i 2022. Du kan læse mere i artiklerne om Danmark og EU og de danske forbehold.
Folketinget har en særlig rolle, fordi regeringen skal have et mandat fra Folketingets Europaudvalg, før den forhandler om vigtige sager i Rådet. Holdningerne til EU er delte i Danmark. Nogle lægger vægt på fordelene ved samarbejde og handel, mens andre lægger vægt på national selvbestemmelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på EU og Europa
Europa er et kontinent med omkring 50 lande, mens EU er et samarbejde mellem 27 af dem. Lande som Norge, Schweiz og Storbritannien ligger i Europa, men er ikke medlemmer af EU.
Hvad laver EU i hverdagen for almindelige borgere
EU-regler påvirker blandt andet forbrugerrettigheder, mærkning af fødevarer, miljøkrav og retten til at arbejde og bo i andre EU-lande. Mange af reglerne mærker man ikke direkte, fordi de er indarbejdet i dansk lovgivning.
Er EU det samme som euroen
Nej. Euroen er den fælles valuta, som en del af EU-landene bruger. Danmark er medlem af EU, men har ikke euroen og bruger stadig kroner.
Næste skridt
Vil du forstå EU for begyndere trin for trin, er et godt næste skridt at læse om, hvordan Kommissionen, Rådet og Parlamentet sammen vedtager nye regler. Har du et konkret spørgsmål om dine rettigheder, kan du finde officiel vejledning på borger.dk eller EU’s portal Your Europe.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.