Lissabontraktaten er den traktat, som siden 2009 har dannet rammen om EU’s samarbejde. Den blev til, efter at forfatningstraktaten var blevet stemt ned i Frankrig og Nederlandene, og den videreførte mange af dens ændringer i en anden form. I Danmark blev Lissabontraktaten godkendt af Folketinget i 2008 uden en folkeafstemning.
Fra forfatningstraktat til Lissabontraktaten
I begyndelsen af 2000’erne ville EU’s ledere forenkle traktaterne og gøre EU bedre i stand til at fungere med mange flere medlemslande. Et konvent med deltagere fra regeringer, parlamenter og EU’s institutioner udarbejdede et udkast. Det blev til traktaten om en forfatning for Europa, som blev underskrevet i 2004.
Forfatningstraktaten skulle erstatte de eksisterende traktater med én samlet tekst. I 2005 stemte vælgerne i Frankrig og Nederlandene imod den ved folkeafstemninger. Dermed kunne den ikke træde i kraft, fordi alle medlemslande skal ratificere en traktat. Flere lande, herunder Danmark, udskød derefter deres planlagte afstemninger.
Efter en tænkepause blev landene i 2007 enige om at opgive forfatningsprojektet og i stedet ændre de eksisterende traktater. Resultatet blev Lissabontraktaten, som i starten ofte blev kaldt reformtraktaten. Den blev underskrevet i Lissabon i december 2007.
Hvorfor det ikke bare blev forfatningen igen
Lissabontraktaten indeholder mange af de samme institutionelle ændringer som forfatningstraktaten. Forskellen ligger især i formen. I stedet for en ny samlet tekst ændrer Lissabontraktaten de to eksisterende hovedtraktater, som i dag hedder TEU og TEUF.
Ordet forfatning blev droppet, og symboler som flag og hymne blev ikke skrevet ind i traktatteksten. Tilhængere så det som en fornuftig måde at redde reformerne på. Kritikere mente, at indholdet i det væsentlige var det samme, og at vælgerne derfor burde være blevet spurgt. Du kan få overblik over de forskellige traktater i artiklen om EU traktater.
De vigtigste ændringer i Lissabontraktaten
Lissabontraktaten ændrede både institutionerne og måden, EU træffer beslutninger på. Blandt de vigtigste ændringer er disse:
- Fast formand for Det Europæiske Råd. Stats- og regeringscheferne fik en formand, der vælges for to et halvt år ad gangen, i stedet for at formandskabet på topmøderne skiftede hvert halve år.
- Højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Posten blev styrket og kombineret med en post som næstformand i Kommissionen. Samtidig blev en fælles udenrigstjeneste oprettet.
- Mere indflydelse til Europa-Parlamentet. Den fælles beslutningsprocedure blev til den almindelige lovgivningsprocedure og udvidet til flere områder.
- Ny afstemningsregel i Rådet. Kvalificeret flertal blev defineret som et dobbelt flertal, der tager højde for både antallet af lande og deres befolkning.
- Søjlestrukturen forsvandt. EU fik status som juridisk person, og den tidligere opdeling i tre søjler blev afskaffet.
- Chartret om grundlæggende rettigheder blev bindende. Det fik samme juridiske værdi som traktaterne.
- Regler for udtræden. For første gang blev det skrevet ind i traktaterne, hvordan et land kan forlade EU. Reglen kendes i dag som artikel 50.
- Nationale parlamenter og borgere. De nationale parlamenter fik en formel rolle i at kontrollere nærhedsprincippet, og borgerinitiativet blev indført.
Lissabontraktaten og Danmark
I Danmark var det centrale spørgsmål, om Lissabontraktaten overlod suverænitet efter grundlovens paragraf 20. Hvis det var tilfældet, skulle traktaten enten vedtages af fem sjettedele af Folketingets medlemmer eller sendes til folkeafstemning.
Justitsministeriet vurderede spørgsmålet for regeringen. Vurderingen var, at traktaten ikke indebar suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand. Derfor blev Lissabontraktaten behandlet som et almindeligt lovforslag i Folketinget.
Folketinget vedtog loven i foråret 2008 med et klart flertal, og der blev ikke afholdt en folkeafstemning. Reglerne bag den vurdering er beskrevet i artiklen om grundloven og EU.
Debatten om en folkeafstemning
Beslutningen var omdiskuteret. Nogle partier og bevægelser mente, at traktaten var så vigtig, at vælgerne burde stemme om den, uanset den juridiske vurdering. Andre lagde vægt på, at grundloven ikke krævede en afstemning, og at det var naturligt at følge Justitsministeriets vurdering. Spørgsmålet om Lissabontraktaten og Danmark fyldte derfor meget i den offentlige debat i 2008.
Forbeholdene og Lissabontraktaten
De danske forbehold fortsatte med Lissabontraktaten. Til traktaten hører en protokol om Danmarks stilling, som gav mulighed for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Med en sådan ordning ville Danmark kunne vælge at deltage i enkelte retsakter. I Danmark er ændringer af forbeholdene blevet sendt til folkeafstemning, og ved afstemningen i december 2015 stemte et flertal nej til tilvalgsordningen. Læs mere om de danske forbehold.
Hvad betyder Lissabontraktaten i dag
Lissabontraktaten er ikke en selvstændig tekst, man slår op i dag. Den ændrede TEU og TEUF, og det er de konsoliderede udgaver af dem, der gælder. Når man taler om Lissabontraktaten, mener man derfor ofte det regelsæt, som EU har arbejdet efter siden 2009.
Traktatens regler har haft stor praktisk betydning. Da Storbritannien forlod EU, var det reglerne om udtræden fra Lissabontraktaten, der blev brugt for første gang. Der har siden været drøftelser om nye traktatændringer, men det er stadig Lissabontraktatens struktur, der danner grundlaget.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår trådte Lissabontraktaten i kraft?
Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Den blev underskrevet i december 2007, men skulle først ratificeres i alle medlemslande. Irland godkendte den ved en ny folkeafstemning i 2009, efter at vælgerne havde sagt nej i 2008.
Hvad er forskellen på forfatningstraktaten og Lissabontraktaten?
Forfatningstraktaten skulle erstatte de eksisterende traktater med én samlet tekst og havde forfatningslignende træk. Lissabontraktaten ændrede i stedet de eksisterende traktater. Indholdsmæssigt overtog den mange af de institutionelle reformer.
Hvorfor var der ikke folkeafstemning om Lissabontraktaten i Danmark?
Justitsministeriet vurderede, at traktaten ikke overlod suverænitet efter grundlovens paragraf 20. Derfor kunne Folketinget vedtage den med almindeligt flertal. Beslutningen var politisk omdiskuteret, og flere mente, at vælgerne burde have haft det sidste ord.
Vil du se, hvordan Folketinget behandlede Lissabontraktaten, er næste skridt at finde lovforslaget og debatterne på ft.dk. Selve traktatteksten i konsolideret form ligger på EUR-Lex.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.