Kategori: Rejser og forbrug

Når du skal rejse i EU, har du en række rettigheder, der gælder på tværs af landene. Det gælder fx lægehjælp med det blå EU-sygesikringskort, kompensation ved flyforsinkelser og brug af mobilen til samme priser som hjemme. Her får du en praktisk gennemgang, så du ved, hvad du skal have styr på, før du tager af sted.

Det blå EU-sygesikringskort

Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til nødvendig behandling under et midlertidigt ophold i et andet EU-land. Kortet gælder også i EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein samt i Schweiz. Du behandles på samme vilkår som landets egne borgere i det offentlige sundhedssystem.

Det betyder også, at du kan komme til at betale den samme egenbetaling som de lokale. I nogle lande skal du lægge ud og søge pengene refunderet bagefter. Kortet dækker typisk ikke behandling på private klinikker og ikke hjemtransport, hvis du bliver syg.

Sådan bruger du kortet klogt:

• Bestil kortet gratis via borger.dk i god tid før rejsen.
• Tjek udløbsdatoen, og husk et kort til hvert familiemedlem.
• Overvej en privat rejseforsikring som supplement, især hvis du vil være dækket for hjemtransport.

Særlige regler kan gælde for Storbritannien og for længerevarende ophold. Reglerne kan ændre sig, så tjek altid borger.dk før afrejse.

Flypassagerers rettigheder i EU

EU har fælles regler, der beskytter flypassagerer ved forsinkelse, aflysning og nægtet boarding. Reglerne findes i en EU-forordning, der ofte omtales som forordning 261/2004. De gælder for fly, der afgår fra en lufthavn i EU, og for fly til EU med et europæisk flyselskab.

Hjælp under ventetiden

Bliver dit fly væsentligt forsinket, har du ret til forplejning som mad og drikke. Hvis forsinkelsen kræver en overnatning, skal flyselskabet tilbyde hotel og transport dertil. Retten gælder, uanset hvad årsagen til forsinkelsen er.

Refusion, omlægning og kompensation

Ved aflysning kan du typisk vælge mellem at få pengene tilbage eller blive ombooket. Ankommer du mere end tre timer for sent til dit endelige bestemmelsessted, eller bliver flyet aflyst med kort varsel, kan du have ret til en fast kompensation. Beløbet afhænger af flyvningens længde og ligger på 250, 400 eller 600 euro.

Flyselskabet skal ikke betale kompensation, hvis problemet skyldes ekstraordinære omstændigheder, fx visse vejrforhold eller sikkerhedsrisici. Klag først skriftligt til flyselskabet. Får du ikke medhold, kan du gå videre til den nationale myndighed, der håndhæver reglerne. Your Europe har en oversigt over, hvor du kan klage.

Roaming i EU

Med EU’s roamingregler kan du som udgangspunkt bruge din mobil i andre EU-lande til samme pris som hjemme. Det gælder opkald, sms og mobildata inden for dit abonnement. Ordningen kaldes ofte “roam like at home”.

Der er dog nogle forbehold, du skal kende:

• Reglerne gælder i EU og i EØS-landene, men ikke nødvendigvis i Schweiz eller Storbritannien.
• Teleselskaber kan anvende en rimelig brugspolitik, der fx kan begrænse datamængden i udlandet.
• Mobilnet på skibe og fly er ikke omfattet, og her kan priserne være høje.

Tjek dit abonnement hos dit teleselskab, før du rejser, især hvis du bruger meget data.

Kørsel og bøder fra andre EU-lande

Dit danske kørekort er gyldigt i hele EU. Færdselsreglerne er dog nationale og kan være meget forskellige. Det gælder fx hastighedsgrænser, promillegrænser, krav om udstyr i bilen og miljøzoner i større byer. Nogle lande kræver vignet eller betaling for brug af motorveje.

Kan du få bøder fra udlandet

Ja. EU-landene udveksler oplysninger om ejere af køretøjer ved en række alvorlige færdselsforseelser, fx for høj hastighed, kørsel over rødt lys og spirituskørsel. Det betyder, at en bøde fra en fotovogn i et andet EU-land kan finde vej til din postkasse i Danmark. Der findes også regler om, at bøder over et vist beløb kan inddrives på tværs af grænserne.

Får du en bøde fra udlandet, så tjek, om den er ægte, før du betaler. Svindlere sender af og til falske opkrævninger. Er bøden ægte, er det typisk bedst at betale eller klage inden for fristen. Læs mere om reglerne for køretøjer i artiklen om EU-nummerplader.

Priser og forbrugerrettigheder på rejsen

Prisniveauet varierer meget mellem EU-landene. Eurostat offentliggør sammenligninger af prisniveauer, som kan give et fingerpeg om, hvor dyr en ferie kan blive. Rejser du til et land med euro, slipper du for at veksle til mange forskellige valutaer. Uden for euroområdet kan din bank dog opkræve gebyrer ved kortbetaling og hævning.

Når du køber varer eller rejser i et andet EU-land, har du som forbruger også en række rettigheder. Det gælder fx pakkerejser og reklamationsret. Se mere i artiklen om forbrugerrettigheder i EU. Husk også pas, når du krydser grænser, også inden for Schengen-samarbejdet.

Ofte stillede spørgsmål

Erstatter det blå EU-sygesikringskort en rejseforsikring?

Nej. Kortet giver adgang til nødvendig behandling i det offentlige system på samme vilkår som de lokale. Det dækker typisk ikke hjemtransport, private klinikker eller tab af bagage. Mange vælger derfor også en privat rejseforsikring.

Hvor meget kan jeg få i kompensation, hvis mit fly er forsinket?

Det afhænger af flyvningens længde, og beløbene er faste på 250, 400 eller 600 euro. Kravet er typisk, at du ankommer mere end tre timer forsinket, og at forsinkelsen ikke skyldes ekstraordinære omstændigheder. Tjek de aktuelle regler hos Your Europe.

Koster det ekstra at bruge mobilen i EU?

Som udgangspunkt nej, så længe du er i et EU- eller EØS-land og holder dig inden for dit abonnement og teleselskabets rimelige brugspolitik. Uden for området kan der gælde andre priser. Spørg dit teleselskab, hvis du er i tvivl.

Næste skridt

Bestil det blå EU-sygesikringskort på borger.dk, hvis du ikke allerede har et gyldigt kort. Det er gratis og er en af de mest praktiske forberedelser, før du rejser i EU.

Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.

Sælger du varer fra Danmark til private kunder i andre EU-lande, skal du som udgangspunkt tænke over, hvilket lands moms der skal på. Reglerne for fjernsalg bygger på en fælles EU-tærskel, og over den skal du typisk opkræve moms efter kundens land. One Stop Shop, kaldet OSS-ordningen, gør det muligt at indberette den moms samlet i Danmark. Denne artikel er en generel introduktion, og den konkrete vejledning finder du hos Skattestyrelsen.

Hvad er fjernsalg?

Fjernsalg er, når en virksomhed sælger varer til private kunder i et andet EU-land og selv sørger for, at varerne bliver sendt dertil. Det typiske eksempel er en webshop, der sender pakker til forbrugere i fx Sverige eller Tyskland. Kunden er ikke momsregistreret, og derfor gælder der andre regler end ved salg mellem virksomheder.

Ved salg til virksomheder i andre EU-lande bruges i stedet ofte reglerne om omvendt betalingspligt. Det er en anden ordning, som denne artikel ikke går i dybden med. Skelnen mellem privat kunde og erhvervskunde er derfor det første, du skal have styr på.

Moms ved salg til EU-lande: hovedreglen

Udgangspunktet ved fjernsalg er, at momsen skal betales i det land, hvor kunden modtager varen. Det kaldes ofte destinationsprincippet. Tanken er, at forbrugeren skal betale den moms, der gælder i hans eller hendes eget land.

Der findes dog en undtagelse for mindre virksomheder. Hvis dit samlede salg til private i andre EU-lande ligger under en fælles EU-tærskel, kan du som hovedregel fortsat opkræve dansk moms. Overskrider du tærsklen, skal du opkræve moms efter reglerne i kundens land.

Den fælles tærskel

Tærsklen er fælles for alle EU-lande og gælder for dit samlede fjernsalg til private i andre medlemslande. Tidligere havde hvert land sin egen grænse, hvilket gjorde reglerne mere komplicerede. Den nuværende ordning blev indført som led i en større reform af momsreglerne for e-handel i EU.

Tærsklen er fastsat i euro og omfatter visse elektroniske ydelser ud over varer. Det præcise beløb og hvordan det omregnes til danske kroner, bør du altid tjekke hos Skattestyrelsen. Beløbsgrænser kan ændres, og det er dit ansvar at følge med.

Hvad er OSS-ordningen?

OSS står for One Stop Shop. Ordningen gør det muligt at indberette og betale moms til andre EU-lande via det danske system i stedet for at blive momsregistreret i hvert enkelt land. Du skal dog stadig bruge de momssatser, der gælder i kundernes lande.

I praksis registrerer du dig til OSS-ordningen i Danmark. Derefter indsender du en samlet angivelse, hvor du oplyser salget fordelt på lande. De danske skattemyndigheder sender derefter momsen videre til de relevante lande.

Fordele og ulemper ved OSS

OSS-ordningen kan gøre det væsentligt lettere for en lille webshop at sælge i hele EU. Der er dog også ting, du skal være opmærksom på:

• Du skal kende og bruge de rigtige momssatser i hvert land, og de kan variere for forskellige varetyper.
• Ordningen dækker kun visse typer salg, og ikke alle forhold kan klares via OSS.
• Du skal føre regnskab, der viser salget fordelt på lande, og gemme dokumentationen i en årrække.
• Fradrag for købsmoms håndteres som udgangspunkt ikke gennem OSS, men via din almindelige danske momsangivelse.

Moms ved nethandel i EU: praktiske overvejelser

Moms ved nethandel i EU kræver, at din webshop kan håndtere forskellige momssatser. Mange e-handelssystemer kan beregne prisen ud fra kundens land, men det skal sættes rigtigt op. Det gælder både for priser, fakturaer og ordrebekræftelser.

Overvej også, om dine priser skal være de samme i alle lande, eller om de skal justeres, når momsen ændrer sig. Det er et forretningsmæssigt valg. Uanset hvad du vælger, skal kunden kunne se den samlede pris inklusive moms.

Varer med særlige regler

Nogle varer har særlige regler. Det gælder fx punktafgiftspligtige varer som alkohol og tobak og i visse tilfælde nye transportmidler. For den slags varer gælder fjernsalgsreglerne ikke på samme måde, og du bør søge rådgivning, før du begynder at sælge.

Hvor finder du officiel vejledning?

Momsregler er komplicerede og ændrer sig over tid. Derfor bør du altid læse den aktuelle vejledning hos Skattestyrelsen, som administrerer OSS-ordningen i Danmark. Her finder du også information om registrering og frister for indberetning.

EU-Kommissionen og portalen Your Europe har desuden oversigter over momsreglerne i EU. Bag reglerne ligger fælles EU-lovgivning, som du kan læse om i artiklen om forskel på direktiv og forordning. Vil du forstå, hvorfor varer kan sælges frit over grænserne, kan du læse om fri bevægelighed i EU.

Er din virksomhed i tvivl, er det en god idé at tale med en revisor eller en anden rådgiver med erfaring i international moms. En fejl i momsen kan blive dyr, hvis den først opdages ved en kontrol.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg momsregistreres i hvert EU-land, jeg sælger til?

Ikke nødvendigvis. Hvis du bruger OSS-ordningen, kan du som hovedregel klare momsen for fjernsalg til private via Danmark. I visse situationer kan en lokal registrering dog stadig være nødvendig.

Gælder reglerne også, når jeg sælger til virksomheder?

Nej, ikke på samme måde. Ved salg til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande gælder der andre regler, typisk omvendt betalingspligt. Se Skattestyrelsens vejledning om salg mellem virksomheder.

Hvad sker der, hvis jeg overskrider tærsklen midt i året?

Overskrider du den fælles tærskel, skal du typisk opkræve moms efter kundens land fra det tidspunkt, hvor grænsen passeres. Det er derfor vigtigt at holde øje med dit salg løbende. Tjek de præcise regler hos Skattestyrelsen.

Næste skridt

Sælger du eller planlægger du at sælge varer til private i andre EU-lande, så gå ind på Skattestyrelsens hjemmeside og læs den aktuelle vejledning om fjernsalg og OSS-ordningen. Opgør dernæst dit salg til andre EU-lande, så du ved, om du er tæt på den fælles tærskel. Kunder, der vil kende deres egne rettigheder ved køb, kan læse om forbrugerrettigheder i EU.

Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.

Når du handler i et andet EU-land, har du en række grundlæggende forbrugerrettigheder, som bygger på fælles EU-regler. Det gælder især fortrydelsesret ved nethandel og retten til at reklamere over varer med fejl. Går det galt, kan du få gratis hjælp til at klage over køb i et andet EU-land hos Forbruger Europa.

Hvad er forbrugerrettigheder i EU?

Forbrugerrettigheder i EU er de regler, der beskytter dig, når du køber varer eller tjenester som privatperson. EU har vedtaget en række direktiver, som alle medlemslande skal indføre i deres egen lovgivning. Derfor ligner reglerne hinanden på tværs af grænserne, selv om der kan være nationale forskelle.

Formålet er, at du skal kunne handle trygt i hele det indre marked. Du skal have klare oplysninger om pris og vilkår, mulighed for at fortryde visse køb og ret til at få afhjulpet fejl. Reglerne gælder typisk, når du handler med en erhvervsdrivende, ikke når du køber af en anden privatperson.

Du kan læse mere om forskellen på EU’s regeltyper i artiklen om forskel på direktiv og forordning.

Fortrydelsesret ved nethandel

Fortrydelsesret betyder, at du kan fortryde et køb uden at skulle give en begrundelse. Retten gælder især ved køb på nettet, over telefonen og ved andre former for fjernsalg. Den gælder også ved visse køb, der sker uden for butikkens lokaler, fx ved dørsalg.

Efter EU’s regler har du som hovedregel 14 dages fortrydelsesret. For varer regnes fristen normalt fra den dag, du modtager varen. For tjenesteydelser regnes den typisk fra den dag, aftalen indgås.

Sådan bruger du fortrydelsesretten

Du skal give sælgeren besked inden fristens udløb. Det kan ske via en fortrydelsesformular eller en tydelig besked på fx e-mail. Gem altid dokumentation for, hvornår du gav besked.

Sælgeren skal som udgangspunkt betale pengene tilbage, når varen er returneret, eller når du har dokumenteret, at den er sendt. Om du selv skal betale for returneringen, afhænger af, hvad sælgeren har oplyst før købet.

Undtagelser fra fortrydelsesretten

Ikke alle køb kan fortrydes. Typiske undtagelser er:

• Varer, der er fremstillet efter dine egne mål eller ønsker
• Letfordærvelige varer som friske fødevarer
• Forseglede varer, som af hygiejniske grunde ikke kan returneres, når forseglingen er brudt
• Rejser, billetter til arrangementer på en bestemt dato og visse andre fritidsydelser

Reklamationsret i EU

Reklamationsret er noget andet end fortrydelsesret. Den handler om, at varen skal være i orden. Hvis varen har en fejl, som var der fra starten, kan du kræve, at sælgeren gør noget ved det.

Reklamationsret i EU er mindst 2 år fra levering. Nogle lande har længere frister, og reglerne om, hvem der skal bevise fejlen, kan variere. Som hovedregel skal du klage inden for rimelig tid, efter at du har opdaget fejlen.

Hvad kan du kræve?

Ved en fejl kan du typisk kræve, at varen bliver repareret eller ombyttet. Hvis det ikke er muligt, eller sælgeren ikke gør det inden for rimelig tid, kan du ofte kræve et afslag i prisen eller hæve købet og få pengene tilbage.

Reklamationsretten er lovbestemt og kan ikke fjernes ved en aftale. En garanti fra producenten er derimod frivillig og kommer oven i reklamationsretten. Detaljerne for Danmark finder du på borger.dk og hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Klage over køb i et andet EU-land

Har du et problem med en sælger i et andet EU-land, er første skridt altid at kontakte sælgeren skriftligt. Beskriv problemet, hvad du kræver, og giv en rimelig frist for svar. Gem kvitteringer, ordrebekræftelser og korrespondance.

Hvis sælgeren ikke svarer eller afviser din klage, kan du få hjælp hos Forbruger Europa. Det er det danske kontor i et europæisk netværk af forbrugercentre, og det er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Forbruger Europa giver gratis vejledning og kan kontakte et søstercenter i sælgerens land for at hjælpe med at finde en løsning.

Hvad med EU’s klageportal?

EU har tidligere haft en fælles onlineplatform til klager over nethandel, kendt som ODR-platformen. Platformen er siden blevet nedlagt, og du skal derfor bruge andre veje. Forbruger Europa kan fortælle dig, om der findes et relevant klagenævn i sælgerens land eller i Danmark.

Hvis klagen ikke løses

Lykkes det ikke at finde en løsning, kan sagen i nogle tilfælde gå videre til et klagenævn eller domstolene. Ved mindre krav findes der en europæisk småkravsprocedure, som gør det lettere at føre en sag mod en sælger i et andet EU-land. Få vejledning, før du vælger denne vej.

Særlige regler for rejser

Rejser er et område med egne regler. Flypassagerer kan have ret til kompensation ved aflysning eller lange forsinkelser, og pakkerejser er beskyttet af særlige EU-regler. Reglerne ændrer sig løbende, så tjek altid de aktuelle vilkår hos Your Europe.

Læs mere i guiden om at rejse i EU. Sælger du selv varer til forbrugere i andre EU-lande, kan du finde information om moms ved salg til EU-lande.

Ofte stillede spørgsmål

Gælder fortrydelsesretten, når jeg køber i en fysisk butik?

Nej, som hovedregel ikke. Fortrydelsesretten efter EU’s regler gælder især ved nethandel og andre køb uden for butikken. Mange butikker tilbyder dog en frivillig byttefrist, som følger butikkens egne vilkår.

Gælder mine rettigheder, hvis sælgeren ligger uden for EU?

Det er mere usikkert. Retter en sælger uden for EU sin forretning mod forbrugere i EU, kan EU-regler i nogle tilfælde gælde, men det kan være svært at håndhæve dem. Undersøg derfor sælgeren grundigt, før du handler.

Koster det noget at få hjælp hos Forbruger Europa?

Nej, vejledningen er gratis for forbrugere. Forbruger Europa kan dog ikke føre en retssag for dig. De kan hjælpe med at forstå dine rettigheder og formidle kontakt til sælgeren gennem netværket.

Næste skridt

Har du et problem med et køb fra et andet EU-land, så skriv først til sælgeren og gem al dokumentation. Får du ikke en løsning, kan du kontakte Forbruger Europa via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside og få gratis vejledning om din konkrete sag.

Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.

En EU-nummerplade er en almindelig dansk nummerplade med et blåt felt yderst til venstre. Feltet viser EU’s stjerner og bogstaverne DK, og det fortæller, hvilket land bilen er indregistreret i. Kører du i andre EU-lande med sådan en plade, er det som udgangspunkt ikke nødvendigt med et separat DK-skilt. Uden for EU kan reglerne være anderledes.

Hvad er en EU-nummerplade?

Når man taler om en EU-nummerplade, mener man typisk en nummerplade med det fælles europæiske landefelt. Selve registreringsnummeret er stadig dansk, og pladen udstedes af de danske myndigheder. Det er kun det blå felt i venstre side, der er fælles for EU-landene.

Danske nummerplader med EU-flag findes i flere udgaver, alt efter hvilken type køretøj der er tale om. Feltet ser dog grundlæggende ens ud, uanset om det sidder på en personbil, en varebil eller en motorcykel. Formålet er det samme hele vejen rundt, nemlig at vise bilens hjemland på en ensartet måde.

Hvad betyder det blå felt?

Det blå felt har to elementer. Øverst sidder en cirkel af gule stjerner, som er EU’s symbol. Nederst står landekoden med hvide bogstaver, for Danmark altså DK.

Landekoden er den vigtige del i trafikken. Den fungerer som et nationalitetsmærke, så politi, parkeringsvagter og andre trafikanter kan se, hvor køretøjet hører hjemme. Stjernerne viser blot, at landet er medlem af EU, og har ingen betydning for bilens tilladelser eller forsikring.

Er feltet et krav?

Om en dansk nummerplade skal have EU-felt, afhænger af de regler, der gælder på det tidspunkt, pladen udstedes. Ældre plader uden felt kan stadig være gyldige. Er du i tvivl om din egen plade, kan Motorstyrelsen eller din synshal give et præcist svar.

Hvornår fik danske nummerplader EU-feltet?

EU-landene har gennem årene indført det blå landefelt på forskellige tidspunkter. I Danmark er overgangen sket gradvist, fordi eksisterende plader ikke skulle udskiftes på én gang. Derfor kører der stadig biler rundt med både nye og ældre pladetyper.

Det præcise tidspunkt for, hvornår feltet blev standard på nye danske plader, bør du tjekke hos Motorstyrelsen. Reglerne om nummerpladernes udseende er fastsat i dansk lovgivning, og de kan ændres over tid. Det gælder også farver, typer og særlige plader til fx veteranbiler eller køretøjer på prøvenummer.

Skal du stadig have nationalitetsmærke i udlandet?

Det klassiske nationalitetsmærke er det hvide, ovale DK-skilt, som mange kender fra bagenden af ældre biler. Det blev brugt, fordi landet ikke fremgik af selve nummerpladen. Med en EU-nummerplade er landekoden allerede på pladen.

Kørsel i andre EU-lande

Inden for EU anerkender landene som udgangspunkt landefeltet på nummerpladen som nationalitetsmærke. Har din bil en EU-nummerplade, behøver du derfor normalt ikke et ekstra DK-skilt, når du kører i fx Tyskland, Sverige eller Frankrig. Har bilen derimod en ældre plade uden feltet, skal du typisk bruge det ovale skilt.

Kørsel uden for EU

Uden for EU er billedet mere blandet. Nogle lande accepterer landefeltet, mens andre forlanger et separat nationalitetsmærke. Reglerne afhænger blandt andet af internationale aftaler om vejtrafik og af det enkelte lands egne krav.

Skal du til et land uden for EU, er det en god idé at undersøge kravene, før du kører. Det kan fx gælde lande på Balkan, i Østeuropa eller i Nordafrika. Et DK-skilt fylder ikke meget og kan sættes på, hvis der er tvivl.

Praktiske råd før turen

En bilferie i Europa kræver lidt mere end en gyldig nummerplade. Det kan betale sig at tjekke nogle få ting, inden du tager af sted:

• Kontrollér, om din nummerplade har EU-felt, og om du skal bruge DK-skilt i de lande, du kører igennem.
• Medbring kørekort, registreringsattest og forsikringsbevis.
• Undersøg, om landene kræver vejafgift, miljømærke eller særligt udstyr som refleksvest og advarselstrekant.
• Tjek, hvilke regler der gælder for grænsepassage, hvis turen går uden for Schengen.

Du kan læse mere om grænser og pas i artiklen om Schengen-samarbejdet og få flere generelle råd i guiden til at rejse i EU. Officielle oplysninger om kørsel i andre EU-lande findes også på Your Europe, som er EU-Kommissionens portal for borgere.

Hvorfor har EU fælles regler for nummerplader?

De fælles regler hænger sammen med den frie bevægelighed i EU. Når biler krydser grænser hver dag, giver det mening, at landekoden vises på samme måde i alle medlemslande. Det gør det lettere for myndigheder og trafikanter at genkende køretøjer fra andre lande.

Samtidig bestemmer hvert land stadig selv over sine nummerplader. Farver, skrifttyper, nummersystemer og regler for udstedelse er nationale. EU-feltet er altså en fælles ramme, ikke en fælles nummerplade. Læs mere om baggrunden i artiklen om fri bevægelighed i EU.

Ofte stillede spørgsmål

Er en EU-nummerplade gyldig i hele verden?

Nummerpladen er gyldig, fordi bilen er lovligt indregistreret i Danmark. Spørgsmålet er snarere, om landefeltet accepteres som nationalitetsmærke. Inden for EU er det typisk tilfældet, mens lande uden for EU kan have andre krav.

Kan jeg få bøde for at mangle DK-skilt?

Det kan ske i lande, der kræver et separat nationalitetsmærke, hvis din plade ikke opfylder deres regler. Størrelsen på en eventuel bøde afhænger af det enkelte land. Undersøg derfor kravene, før du kører uden for EU.

Kan jeg selv sætte et EU-felt på min gamle nummerplade?

Nej, du bør ikke selv ændre på en nummerplade. Nummerplader udstedes efter bestemte regler, og egne ændringer kan gøre pladen ulovlig. Ønsker du en ny plade, skal du gå gennem de officielle kanaler.

Næste skridt

Skal du snart køre i udlandet, så kig på din nummerplade og tjek, om den har det blå EU-felt med DK. Undersøg derefter reglerne for de lande, du skal igennem, hos Your Europe eller det enkelte lands myndigheder, og læg et DK-skilt i handskerummet, hvis turen går uden for EU.

Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.