EU traktater er de aftaler mellem medlemslandene, som hele EU-samarbejdet bygger på. De fastlægger, hvilke opgaver EU må tage sig af, hvordan institutionerne arbejder, og hvilke rettigheder borgere og virksomheder har. I dag er de to vigtigste traktater TEU og TEUF, og ved siden af dem står chartret om grundlæggende rettigheder.
Hvad er EU traktater
En traktat er en bindende aftale mellem stater. I EU fungerer traktaterne lidt som en grundlov for samarbejdet. EU kan kun handle på de områder, hvor medlemslandene i traktaterne har givet EU kompetence til det. Det kaldes princippet om tildelte kompetencer.
Al anden EU-lovgivning skal have hjemmel i traktaterne. Jurister kalder traktaterne for primærretten, mens de regler, der vedtages på grundlag af dem, kaldes sekundærretten. Det gælder for eksempel forordninger og direktiver, som du kan læse mere om i artiklen om forskellen på direktiv og forordning.
EU’s traktater gennem tiden
Traktaterne er blevet ændret mange gange, efterhånden som samarbejdet er vokset. En ny traktat har typisk ændret de eksisterende i stedet for at erstatte dem helt. Derfor bærer dagens tekster præg af flere lag af ændringer.
Parisertraktaten og Romtraktaten
Det første skridt var Parisertraktaten fra 1951, som oprettede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Romtraktaten blev underskrevet i 1957 og oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab med et fælles marked som mål. Samtidig blev Euratom-traktaten om samarbejde på atomenergiområdet underskrevet. Euratom-traktaten gælder stadig som en selvstændig traktat.
Den Europæiske Fælles Akt
Den Europæiske Fælles Akt fra 1986 var den første større ændring af Romtraktaten. Den skulle især gøre det lettere at gennemføre det indre marked, blandt andet ved at udvide brugen af flertalsafgørelser i Rådet.
Maastricht, Amsterdam og Nice
Maastrichttraktaten trådte i kraft i 1993 og skabte Den Europæiske Union. Den indførte unionsborgerskabet og planen for den økonomiske og monetære union. Amsterdamtraktaten og Nicetraktaten justerede siden samarbejdet, blandt andet for at gøre institutionerne klar til flere medlemslande.
Lissabontraktaten
Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009 og er den seneste store traktatændring. Den kom efter, at forfatningstraktaten var blevet forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene. Baggrunden og indholdet er beskrevet i artiklen om Lissabontraktaten.
TEU og TEUF: forskellen på de to traktater
Efter Lissabontraktaten består EU’s grundlag af to hovedtraktater med samme juridiske værdi. De omtales næsten altid ved deres forkortelser.
- TEU er Traktaten om Den Europæiske Union. Den indeholder de overordnede principper, EU’s værdier, reglerne om institutionerne, udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt reglerne for optagelse og udtræden.
- TEUF er Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det er den lange og detaljerede traktat, der beskriver, hvordan EU arbejder på de enkelte politikområder, fra det indre marked til konkurrence, landbrug og miljø.
TEUF er i virkeligheden Romtraktaten i en kraftigt ændret udgave. Den hed tidligere EF-traktaten. Derfor møder man i ældre dokumenter andre artikelnumre end dem, der bruges i dag. Når man læser gamle domme eller lærebøger, kan det være nødvendigt at bruge en sammenligningstabel.
Etableringsret og de andre friheder i TEUF
En stor del af TEUF handler om det indre marked og de fire friheder: fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Etableringsretten giver borgere og virksomheder ret til at starte og drive selvstændig virksomhed i et andet EU-land på samme vilkår som landets egne borgere.
Reglerne om etableringsret står i et særskilt kapitel i TEUF. Her fremgår det også, at selskaber, der er stiftet efter et EU-lands lovgivning og har hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed i EU, som udgangspunkt skal behandles som fysiske personer. Det betyder blandt andet, at en virksomhed kan oprette en filial eller et datterselskab i et andet medlemsland. Læs mere om fri bevægelighed i EU.
Chartret om grundlæggende rettigheder
Chartret om grundlæggende rettigheder samler de borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder, som gælder i EU. Det blev proklameret i 2000, men blev først juridisk bindende med Lissabontraktaten. I dag har chartret samme juridiske værdi som traktaterne.
Chartret retter sig mod EU’s institutioner og mod medlemslandene, når de gennemfører EU-ret. Det gælder altså ikke i alle sager i et medlemsland, men kun når EU-retten er i spil. Chartret må ikke forveksles med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som hører under Europarådet og ikke under EU.
Hvad kræver en traktatændring
Traktaterne kan kun ændres, hvis alle medlemslande er enige. Den almindelige procedure starter med et forslag fra en regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen. Ofte nedsættes et konvent, og derefter forhandler landenes regeringer teksten på plads på en regeringskonference.
Når teksten er færdig, skal den ratificeres i alle medlemslande efter deres egne forfatningsmæssige regler. Det kan ske i parlamentet, ved en folkeafstemning eller begge dele. Hvis bare ét land ikke ratificerer, kan ændringen ikke træde i kraft.
Traktaterne indeholder også forenklede procedurer til visse ændringer, hvor der ikke er brug for en regeringskonference. Enstemmighed mellem landene kræves dog stadig.
I Danmark afgør grundlovens paragraf 20, om en traktatændring overlader suverænitet, og om der derfor kræves et særligt flertal i Folketinget eller en folkeafstemning. Læs mere i artiklen om grundloven og EU.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor finder jeg den gældende tekst til EU’s traktater?
De konsoliderede traktater kan findes gratis på EUR-Lex, som er EU’s officielle database for lovgivning. Teksterne ligger på alle officielle EU-sprog, også dansk. Konsolideret betyder, at alle senere ændringer er indarbejdet i teksten.
Er Romtraktaten stadig gældende?
Ja, men i ændret form. Romtraktaten er gennem årene blevet ændret flere gange og hedder i dag Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, TEUF. Mange af de oprindelige grundprincipper findes stadig i teksten.
Hvad er forskellen på en traktat og en forordning?
En traktat er en aftale mellem medlemslandene og udgør EU’s grundlag. En forordning er en regel, som EU’s institutioner vedtager på grundlag af traktaterne. Traktaterne kan kun ændres af landene i enighed, mens forordninger vedtages efter EU’s lovgivningsprocedurer.
Vil du læse en bestemt bestemmelse, er det oplagte næste skridt at slå den konsoliderede udgave af TEU eller TEUF op på EUR-Lex. Har du spørgsmål om, hvordan reglerne gælder i netop din situation, er Your Europe eller borger.dk et godt sted at starte.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.