En EU-udvidelse sker, når et nyt land bliver optaget som medlem. Vejen dertil er lang og består af en ansøgning, en række krav og ofte mange års forhandlinger. Her kan du læse, hvad Københavnskriterierne er, hvordan optagelse i EU foregår, og hvordan EU er vokset siden 2004.
Hvad betyder EU-udvidelse
Ordet EU-udvidelse bruges om den proces, hvor EU optager nye medlemslande. Fællesskabet startede med seks lande og har i dag 27. Hver udvidelse har ændret EU’s størrelse, økonomi og måde at arbejde på.
Grundlaget står i artikel 49 i Traktaten om Den Europæiske Union. Ifølge den kan ethvert europæisk land søge om medlemskab, hvis det respekterer EU’s grundlæggende værdier. Det drejer sig blandt andet om demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder.
En ansøgning giver dog ingen garanti for optagelse. Alle eksisterende medlemslande skal være enige, før et nyt land kan blive medlem.
Københavnskriterierne
Københavnskriterierne er de grundlæggende krav, et land skal opfylde for at blive medlem af EU. De blev vedtaget på et topmøde i København i 1993, og de bruges stadig som pejlemærke i dag. Kriterierne kan deles i tre hovedgrupper.
Politiske krav
Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati og retsstat. Det skal også respektere menneskerettigheder og beskytte mindretal.
Økonomiske krav
Landet skal have en fungerende markedsøkonomi. Økonomien skal desuden kunne klare konkurrencen på EU’s indre marked.
Evnen til at påtage sig forpligtelserne
Landet skal kunne overtage og gennemføre EU’s samlede regelsæt. Det gælder alt fra miljøregler og fødevaresikkerhed til konkurrenceregler og domstolenes uafhængighed. Det kræver ofte store ændringer i landets lovgivning og administration.
Ud over landets egne forhold ser EU også på, om fællesskabet selv er klar til at optage nye medlemmer. Det handler blandt andet om, hvorvidt institutionerne og budgettet kan fungere med flere lande.
Fra ansøgning til optagelse i EU
Optagelse i EU sker i flere trin. Forløbet kan i hovedtræk beskrives sådan:
- Ansøgning: Landet sender en ansøgning om medlemskab til Rådet.
- Vurdering: Kommissionen vurderer, hvor tæt landet er på at opfylde kravene.
- Kandidatstatus: Medlemslandene kan enstemmigt give landet status som kandidatland.
- Forhandlinger: Når alle er enige, åbnes forhandlinger. EU’s regelsæt er delt op i en lang række kapitler, som forhandles hver for sig.
- Tiltrædelsestraktat: Når alle kapitler er afsluttet, udarbejdes en tiltrædelsestraktat. Europa-Parlamentet skal give sit samtykke.
- Ratifikation: Traktaten skal godkendes i alle medlemslande og i det nye land, før medlemskabet træder i kraft.
I Danmark skal Folketinget godkende en tiltrædelsestraktat, før Danmark kan ratificere den. Regeringen drøfter også EU-sager med Folketingets Europaudvalg undervejs. Du kan læse mere om den rolle i artiklen om Folketingets Europaudvalg.
Kandidatlande i dag
Et kandidatland er et land, som EU officielt har anerkendt som mulig ny medlemsstat. Status som kandidatland betyder ikke, at forhandlingerne er i gang, og slet ikke at et medlemskab er tæt på.
De seneste år har listen over kandidatlande blandt andet omfattet flere lande på Vestbalkan, som Montenegro, Serbien, Albanien og Nordmakedonien. Ukraine, Moldova og Tyrkiet har også status som kandidatlande. Forhandlingerne med Tyrkiet har dog i praksis stået stille i flere år.
Listen ændrer sig, og landene er nået meget forskelligt i processen. Den aktuelle status for hvert land fremgår af EU-Kommissionens hjemmeside om udvidelsespolitikken. Kommissionen udgiver også årlige rapporter om, hvordan det går i de enkelte lande.
De store udvidelser i 2004 og senere
Den største EU-udvidelse fandt sted den 1. maj 2004. Ti lande blev medlemmer på samme tid: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta. Flere af landene havde indtil omkring 1990 været en del af østblokken.
I 2007 fulgte Bulgarien og Rumænien. I 2013 blev Kroatien optaget som det foreløbig seneste land. En samlet oversigt over medlemmerne finder du i artiklen om EU-lande.
Arbejdskraft og overgangsregler
Udvidelsen i 2004 satte gang i en debat om arbejdskraft fra de nye medlemslande. De gamle medlemslande fik mulighed for at indføre overgangsregler, så den fri bevægelighed for arbejdstagere ikke gjaldt fuldt fra første dag. Reglerne kunne højst gælde i syv år.
Danmark var blandt de lande, der i en periode brugte overgangsregler. I dag har borgere fra alle EU-lande samme ret til at arbejde i andre medlemslande. Læs mere om reglerne i artiklen om fri bevægelighed i EU.
Argumenter for og imod flere udvidelser
Spørgsmålet om nye medlemmer deler ofte vandene. Tilhængere peger på, at udvidelser kan styrke fred, stabilitet og demokrati i Europa. De nævner også et større indre marked og en stærkere fælles stemme udadtil.
Skeptikere peger på, at flere medlemmer kan gøre det sværere at træffe beslutninger. De rejser også spørgsmål om udgifter i EU’s budget, om retsstaten i nye lande og om pres på løn og arbejdsvilkår. Begge synspunkter fylder i debatten i mange medlemslande.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at blive medlem af EU?
Det varierer meget fra land til land. Forløbet fra ansøgning til medlemskab har typisk taget mange år og nogle gange mere end ti. Tempoet afhænger af landets reformer og af den politiske situation i EU.
Kan et land blive afvist?
Ja, optagelse kræver enighed blandt alle medlemslande. Et enkelt land kan derfor blokere for åbning af forhandlinger eller for en tiltrædelsestraktat. Forhandlinger kan også blive sat i bero, hvis et kandidatland ikke lever op til kravene.
Hvad er forskellen på et kandidatland og et potentielt kandidatland?
Et kandidatland har fået officiel status af medlemslandene. Et potentielt kandidatland har udsigt til at kunne søge eller blive kandidat på et senere tidspunkt. Kommissionen oplyser, hvilke lande der har hvilken status.
Næste skridt
Vil du følge et bestemt kandidatland, er EU-Kommissionens side om udvidelsespolitikken det bedste sted at starte. Her finder du de årlige landerapporter og den aktuelle status for forhandlingerne.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.