Danmark og EU har hængt sammen siden 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af det daværende EF. Siden da har danskerne stemt om EU flere gange end de fleste andre befolkninger, og Danmark har fået en række særlige forbehold. Her får du et samlet overblik over Danmarks forhold til EU, fra indmeldelsen til i dag.
Hvornår kom Danmark med i EU
Danmark kom med i Det Europæiske Fællesskab, EF, den 1. januar 1973 sammen med Storbritannien og Irland. Forinden havde danskerne stemt ja ved en folkeafstemning i oktober 1972. Vejen dertil var lang, fordi Danmark havde søgt om optagelse allerede i 1960’erne.
Et af de vigtigste motiver var landbruget. Storbritannien og de seks oprindelige EF-lande var store markeder for danske landbrugsvarer, og mange mente, at Danmark ikke kunne stå uden for, hvis briterne kom med. Du kan læse hele historien i artiklen om, hvordan Danmark kom med i EF.
EF skiftede senere navn og indhold. Med Maastricht-traktaten fra 1993 blev Den Europæiske Union oprettet, og samarbejdet blev udvidet fra især handel til også at omfatte blandt andet udenrigspolitik og retlige spørgsmål.
Folkeafstemningerne om EU
Danmark har holdt mange folkeafstemninger om EF og EU. Det skyldes dels grundlovens paragraf 20, som stiller særlige krav, når der overlades magt til internationale myndigheder, dels politiske løfter om at lade befolkningen bestemme.
De mest omtalte afstemninger er:
- 1972: ja til medlemskab af EF
- 1992: nej til Maastricht-traktaten
- 1993: ja til Maastricht-traktaten med Edinburgh-afgørelsen
- 2000: nej til at indføre euroen
- 2015: nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning
- 2022: ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet
Derudover har der været afstemninger om blandt andet Fællesakten i 1986, Amsterdam-traktaten i 1998 og den fælles patentdomstol i 2014. Se den fulde liste med resultater i artiklen om folkeafstemninger om EU.
De danske forbehold
Danmarks forbehold blev til efter nejet til Maastricht-traktaten i 1992. Et bredt flertal i Folketinget samledes om et såkaldt nationalt kompromis, og det blev grundlaget for Edinburgh-afgørelsen, som de andre lande godkendte i december 1992.
Oprindeligt var der fire forbehold:
- Euroforbeholdet, som betyder, at Danmark ikke skal indføre euroen.
- Forsvarsforbeholdet, som holdt Danmark uden for EU’s forsvarssamarbejde.
- Retsforbeholdet, som betyder, at Danmark ikke deltager fuldt i EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender.
- Forbeholdet om unionsborgerskab, som siden Amsterdam-traktaten regnes for uden praktisk betydning.
Forsvarsforbeholdet blev afskaffet efter folkeafstemningen i 2022. Euroforbeholdet og retsforbeholdet gælder fortsat. Læs mere om de enkelte forbehold i artiklen om de danske forbehold.
Folketingets rolle i EU-politikken
I Danmark er det regeringen, der forhandler i EU’s Ministerråd. Men Folketinget har en usædvanlig stærk kontrol med, hvad ministrene må sige ja til. Den kontrol går især gennem Europaudvalget.
Før vigtige møder i Ministerrådet forelægger ministeren sagen for Europaudvalget og beder om et forhandlingsmandat. Hvis der ikke er flertal imod mandatet, kan ministeren forhandle på det grundlag. Ordningen betyder, at en mindretalsregering ikke kan føre EU-politik uden om et flertal i Folketinget. Du kan læse mere om Folketinget og EU.
Danske repræsentanter i EU
Danmark er repræsenteret i alle EU’s centrale institutioner. Det sker på forskellige måder, afhængigt af institutionens rolle.
Ministerrådet og Det Europæiske Råd
I Ministerrådet sidder den danske minister for det fagområde, der er på dagsordenen. I Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne mødes, deltager statsministeren.
Europa-Kommissionen
Hvert medlemsland har én kommissær. Kommissærerne skal dog arbejde for EU som helhed og ikke for deres eget land.
Europa-Parlamentet
Danskerne vælger medlemmer til Europa-Parlamentet ved direkte valg hvert femte år. I valgperioden fra 2024 har Danmark 15 pladser. Antallet fastsættes ud fra befolkningstallet og kan ændre sig fra valg til valg.
EU-Domstolen
Hvert medlemsland har en dommer ved EU-Domstolen. Domstolen afgør blandt andet, hvordan EU-retten skal forstås, og om landene overholder den.
Danmark har også haft formandskabet for Ministerrådet flere gange, senest i anden halvdel af 2025. Formandskabet går på skift mellem landene for et halvt år ad gangen.
Danmarks forhold til EU i dag
Danmarks forhold til EU beskrives ofte som pragmatisk. Danmark deltager fuldt i det indre marked og i de fleste andre samarbejder, men står uden for euroen og dele af retssamarbejdet.
Holdningen til EU er fortsat et politisk emne. Tilhængere af et tættere samarbejde peger typisk på handel, klima og sikkerhed som områder, hvor landene står stærkere sammen. Kritikere lægger vægt på national selvbestemmelse og på, at beslutninger flyttes længere væk fra borgerne. Begge synspunkter har været repræsenteret i Folketinget, siden Danmark blev medlem.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår kom Danmark med i EU
Danmark blev medlem af EF den 1. januar 1973. EF blev en del af Den Europæiske Union, da Maastricht-traktaten trådte i kraft i 1993. Danmark har derfor været med i EU, siden unionen blev oprettet.
Hvor mange forbehold har Danmark
Danmark fik fire forbehold med Edinburgh-afgørelsen. Forsvarsforbeholdet blev afskaffet i 2022, og forbeholdet om unionsborgerskab regnes ikke længere for at have praktisk betydning. Euroforbeholdet og retsforbeholdet gælder fortsat.
Kan Danmark melde sig ud af EU
Ja, det er muligt. Lissabon-traktaten indeholder en regel om udtræden, som Storbritannien brugte. Reglen gælder for alle medlemslande, men en udmeldelse vil kræve en politisk beslutning i Danmark og forhandlinger med de andre lande.
Næste skridt
Vil du vide mere om et bestemt emne, så start med artiklen om de danske forbehold, der forklarer, hvad forbeholdene betyder i praksis. Har du brug for officielle oplysninger om Danmarks EU-politik, kan du finde dem hos Folketinget på ft.dk og hos regeringens ministerier.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.