EU’s sprog er fyldt med fagord, forkortelser og latinske udtryk. Dette EU leksikon forklarer de mest brugte EU-begreber kort og i almindeligt sprog. Begreberne står i alfabetisk rækkefølge, så du hurtigt kan finde ud af, hvad et ord betyder.
Sådan bruger du dette EU leksikon
Hvert begreb er forklaret i én til tre sætninger. Forklaringerne er forenklede og erstatter ikke de officielle definitioner, som du kan finde hos EU’s institutioner og på EUR-Lex.
A
Acquis
Acquis er den samlede mængde af EU’s regler, domme og aftaler. Et land, der vil være medlem, skal som udgangspunkt overtage hele acquis.
Afgørelse
En afgørelse er en EU-retsakt, der kun binder dem, den er rettet til, for eksempel et land eller en virksomhed.
Artikel 50
Artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union beskriver, hvordan et medlemsland kan træde ud af EU.
B
Borgerinitiativ
Et borgerinitiativ giver EU-borgere mulighed for at opfordre Kommissionen til at foreslå ny lovgivning. Det kræver mindst en million underskrifter fra borgere i et betydeligt antal medlemslande.
C
Coreper
Coreper er komitéen af medlemslandenes faste repræsentanter i Bruxelles. Den forbereder møderne i Rådet.
D
Det Europæiske Råd
Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne, rådets formand og Kommissionens formand. Det fastlægger EU’s overordnede retning, men vedtager ikke love.
Direktiv
Et direktiv er en EU-regel, der fastsætter et mål, som landene selv skal gennemføre i national lovgivning. Læs mere om forskellen på direktiv og forordning.
E
ERM2
ERM2 er EU’s fastkurssamarbejde, hvor en national valuta knyttes til euroen. Den danske krone deltager med et snævert udsvingsbånd på 2,25 procent til hver side. Læs mere om Danmark og euroen.
Europarådet
Europarådet er en selvstændig international organisation og ikke en del af EU. Den står blandt andet bag Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
EØS
EØS står for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det udvider EU’s indre marked til Norge, Island og Liechtenstein.
F
Forbehold
Et forbehold betyder, at et land står uden for et bestemt samarbejde i EU. Danmark har forbehold på blandt andet euroen og retlige og indre anliggender. Se mere om de danske forbehold.
Flerårig finansiel ramme
Den flerårige finansielle ramme er EU’s langsigtede budget. Den fastlægger lofterne for EU’s udgifter over typisk syv år.
Formandskab
Formandskabet for Rådet går på skift mellem medlemslandene hvert halve år. Formandslandet leder møderne og forhandlingerne i Rådet.
Forordning
En forordning er en EU-regel, der gælder direkte og ens i alle medlemslande uden at skulle omsættes til national lov.
G
Generaladvokat
En generaladvokat ved EU-Domstolen giver et uafhængigt forslag til, hvordan en sag bør afgøres. Dommerne er ikke bundet af forslaget.
Gult kort
Gult kort er en ordning, hvor nationale parlamenter kan protestere mod et lovforslag, som de mener strider mod nærhedsprincippet. Står mindst en tredjedel bag, skal forslaget tages op til fornyet overvejelse.
H
Højtstående repræsentant
Unionens højtstående repræsentant leder EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Personen er også næstformand i Kommissionen.
I
Indre marked
Det indre marked er EU’s fælles marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital.
K
Kommissionen
Kommissionen er EU’s udøvende organ med en kommissær fra hvert land. Den foreslår ny lovgivning og holder øje med, at landene overholder reglerne.
Komitologi
Komitologi er de udvalg af eksperter fra medlemslandene, som fører kontrol med Kommissionen, når den vedtager gennemførelsesregler.
Kvalificeret flertal
Kvalificeret flertal er den mest brugte afstemningsregel i Rådet. Et forslag vedtages, når mindst 55 procent af landene stemmer for, og de repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning.
Københavnskriterierne
Københavnskriterierne er de politiske og økonomiske krav, et land skal opfylde for at blive medlem af EU. De blev fastlagt på et topmøde i København i 1993.
O
OLT
OLT står for oversøiske lande og territorier. Det er områder med særlig tilknytning til et EU-land, men som ikke er en del af EU, for eksempel Grønland.
P
Proportionalitetsprincippet
Proportionalitetsprincippet betyder, at EU ikke må gå videre, end det er nødvendigt for at nå målene i traktaterne.
Præjudiciel forelæggelse
En præjudiciel forelæggelse er, når en national domstol beder EU-Domstolen om at fortolke en EU-regel. Svaret bruges derefter i den nationale sag.
R
Rådet
Rådet består af ministre fra medlemslandene og kaldes også Ministerrådet. Det vedtager love sammen med Europa-Parlamentet.
S
Schengen
Schengen er samarbejdet om at afskaffe den faste personkontrol ved de indre grænser mellem de deltagende lande. Læs mere om Schengen-samarbejdet.
Subsidiaritet
Subsidiaritet, også kaldet nærhedsprincippet, betyder, at EU kun skal handle, når et mål bedre kan nås i fællesskab end af landene hver for sig.
Søjlestrukturen
Søjlestrukturen var den opdeling af EU-samarbejdet i tre søjler, som Maastrichttraktaten indførte. Den blev afskaffet med Lissabontraktaten.
T
Traktatbrudssag
En traktatbrudssag er en sag, som Kommissionen kan anlægge ved EU-Domstolen, hvis et land ikke overholder EU-reglerne.
Trilog
En trilog er uformelle forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om et lovforslag. Formålet er at nå et kompromis, som begge lovgivere kan godkende.
U
Unionsborgerskab
Alle statsborgere i et EU-land er også unionsborgere. Unionsborgerskabet supplerer det nationale statsborgerskab og giver blandt andet ret til at rejse og opholde sig i andre EU-lande.
Ø
ØMU
ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union. Den omfatter koordinering af den økonomiske politik og for de deltagende lande den fælles valuta, euroen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på Det Europæiske Råd, Rådet og Europarådet?
Det Europæiske Råd er stats- og regeringschefernes topmøder i EU. Rådet er ministrenes forum, hvor love vedtages. Europarådet er en helt anden organisation uden for EU.
Hvad betyder acquis communautaire?
Udtrykket er fransk og betyder groft sagt det, som fællesskabet har opnået. Det dækker over alle EU’s gældende regler og domme.
Hvor finder jeg officielle definitioner af EU-begreber?
EU’s institutioner har ordlister på deres hjemmesider, og EUR-Lex har en oversigt over juridiske begreber. Til danske forhold er Folketingets hjemmeside ft.dk en god kilde.
Mangler du et begreb, er næste skridt at slå det op i ordlisten på EUR-Lex, hvor de juridiske definitioner står på dansk.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.