Danmark har holdt flere folkeafstemninger om EF og EU end de fleste andre medlemslande. Den første var i 1972 om selve medlemskabet, og den seneste var i 2022 om forsvarsforbeholdet. Her finder du alle de danske folkeafstemninger om EU i kronologisk rækkefølge med emne, resultat og betydning.
Hvorfor holder Danmark folkeafstemninger om EU
Den vigtigste grund er grundlovens paragraf 20. Den bestemmer, at Danmark kan overlade beføjelser til internationale myndigheder, men kun hvis fem sjettedele af Folketingets medlemmer stemmer for. Opnås det ikke, kan spørgsmålet afgøres ved en folkeafstemning. Læs mere i artiklen om grundloven og EU.
Den anden grund er politiske løfter. Flere afstemninger er holdt, fordi partierne på forhånd har lovet, at befolkningen skal have det sidste ord. Det gælder især de danske forbehold, som ifølge det politiske forlig fra 1992 kun kan ændres efter en folkeafstemning.
Ikke alle EU-traktater har været til afstemning. Nice-traktaten og Lissabon-traktaten blev godkendt af Folketinget uden folkeafstemning, efter at regeringen havde vurderet, at de ikke krævede det efter grundloven.
Oversigt over de danske EU-afstemninger
| Dato | Emne | Resultat |
|---|---|---|
| 2. oktober 1972 | Medlemskab af EF | Ja, cirka 63,3 procent |
| 27. februar 1986 | EF-pakken med Fællesakten | Ja, cirka 56,2 procent |
| 2. juni 1992 | Maastricht-traktaten | Nej, cirka 50,7 procent |
| 18. maj 1993 | Maastricht-traktaten med Edinburgh-afgørelsen | Ja, cirka 56,7 procent |
| 28. maj 1998 | Amsterdam-traktaten | Ja, cirka 55,1 procent |
| 28. september 2000 | Indførelse af euroen | Nej, cirka 53,2 procent |
| 25. maj 2014 | Den fælles patentdomstol | Ja, cirka 62,5 procent |
| 3. december 2015 | Retsforbeholdet som tilvalgsordning | Nej, cirka 53,1 procent |
| 1. juni 2022 | Afskaffelse af forsvarsforbeholdet | Ja, cirka 66,9 procent |
Procenterne angiver andelen af de gyldige stemmer, der gik til det vindende svar. Kontrollér altid de præcise tal hos Folketinget på ft.dk, hvis du skal bruge dem.
Afstemningerne fra 1972 til 1993
1972: medlemskab af EF
Den første afstemning handlede om, hvorvidt Danmark skulle være medlem af EF. Et klart flertal stemte ja, og Danmark blev medlem den 1. januar 1973 sammen med Storbritannien og Irland.
1986: Fællesakten
EF-pakken, som indeholdt Den Europæiske Fælles Akt, skulle styrke det indre marked og udvide brugen af flertalsafgørelser. Et flertal i Folketinget var imod pakken, og regeringen udskrev derfor en vejledende folkeafstemning. Vælgerne sagde ja, og Folketinget godkendte derefter pakken.
1992: nej til Maastricht
Maastricht-traktaten skulle omdanne EF til Den Europæiske Union med blandt andet fælles valuta og tættere samarbejde om udenrigs- og retspolitik. Et snævert flertal stemte nej. Det skabte en usikker situation for hele EU, fordi traktaten krævede godkendelse i alle lande.
1993: ja med forbehold
Efter nejet blev partierne enige om et nationalt kompromis, som blev til Edinburgh-afgørelsen med fire danske forbehold. Ved den nye afstemning stemte et flertal ja. Læs hele forløbet i artiklen om Edinburgh-afgørelsen.
Afstemningerne fra 1998 til 2022
1998: Amsterdam-traktaten
Amsterdam-traktaten justerede EU’s samarbejde, blandt andet om beskæftigelse, miljø og grænsekontrol. Et flertal stemte ja. Traktaten respekterede de danske forbehold.
2000: euroen
Afstemningen handlede om at ophæve euroforbeholdet og indføre euroen i Danmark. Et flertal stemte nej, og kronen er derfor fortsat Danmarks valuta. Se mere i artiklen om euroafstemningen i 2000.
2014: patentdomstolen
Afstemningen handlede om, hvorvidt Danmark skulle deltage i en fælles europæisk patentdomstol, som skal behandle sager om patenter på tværs af landene. Lovforslaget opnåede ikke fem sjettedeles flertal i Folketinget, og derfor kom det til folkeafstemning. Afstemningen blev holdt samme dag som valget til Europa-Parlamentet, og et flertal stemte ja.
2015: retsforbeholdet
Forslaget var at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark fra sag til sag kunne vælge at deltage i EU’s retlige samarbejde. Et flertal stemte nej, og retsforbeholdet gælder derfor fortsat.
2022: forsvarsforbeholdet
Afstemningen blev udskrevet efter Ruslands invasion af Ukraine. Et klart flertal stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet, så Danmark nu kan deltage i EU’s forsvarssamarbejde.
Hvad betyder afstemningerne for Danmark i dag
Afstemningerne har formet Danmarks særlige position i EU. Danmark er fuldt medlem af det indre marked, men står uden for euroen og dele af retssamarbejdet. Den situation er et direkte resultat af de nej, der blev givet i 1992, 2000 og 2015.
Samtidig har afstemningerne skabt en politisk praksis. Mange politikere og vælgere forventer i dag, at større ændringer i Danmarks forhold til EU bliver lagt ud til folkeafstemning. Tilhængere af praksis ser det som en styrkelse af demokratiet. Kritikere mener, at komplicerede traktater er svære at afgøre med et ja eller nej. Læs mere om forbeholdene i artiklen om de danske forbehold.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange folkeafstemninger om EU har Danmark haft
Danmark har haft ni landsdækkende folkeafstemninger om EF og EU fra 1972 til 2022. Seks endte med et ja, og tre endte med et nej. Hertil kommer, at Grønland i 1982 stemte om at forlade EF.
Hvad blev der stemt om i 1986
Afstemningen i 1986 handlede om EF-pakken med Fællesakten, som skulle styrke det indre marked. Afstemningen var vejledende, fordi et flertal i Folketinget var imod pakken. Vælgerne sagde ja.
Skal der altid være folkeafstemning om nye EU-traktater
Nej. Der skal kun holdes folkeafstemning, hvis en traktat overlader nye beføjelser til EU og ikke opnår fem sjettedeles flertal i Folketinget, eller hvis partierne politisk har lovet det. Flere traktater er godkendt uden afstemning.
Næste skridt
Vil du forstå, hvorfor Danmark endte med forbehold, så læs forløbet fra 1992 til 1993 i artiklen om Edinburgh-afgørelsen. De officielle resultater for alle afstemningerne kan du finde hos Folketinget på ft.dk.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.