EU’s klimapolitik handler om at reducere udledningen af drivhusgasser og omstille energiforsyningen. Politikken bygger på fælles klimamål, et system for handel med CO2-kvoter, krav om mere vedvarende energi og regler om energieffektivitet. Her får du et overblik over de vigtigste dele, og hvordan de hænger sammen.
Hvorfor har EU en fælles klimapolitik
Klimaforandringer stopper ikke ved landegrænser, og udledninger fra ét land påvirker alle. Derfor har EU-landene valgt at samarbejde om klima og energi. Et fælles marked for energi og fælles regler kan også gøre det lettere og billigere at gennemføre omstillingen.
Miljø og energi er områder, hvor EU og medlemslandene deler kompetencen. EU fastsætter fælles rammer og mål, mens landene i høj grad selv vælger, hvordan de vil nå dem. Det enkelte land bestemmer fx selv sin energimix, altså hvilke energikilder landet bruger.
Klimapolitikken bliver til gennem den almindelige beslutningsproces, hvor Kommissionen foreslår, og Rådet og Europa-Parlamentet vedtager. Du kan læse mere om processen i artiklen om EU’s beslutningsproces.
EU’s klimamål
EU har over tid vedtaget stadig mere ambitiøse klimamål. De vigtigste mål er nu skrevet ind i en europæisk klimalov.
Klimaneutralitet
Det langsigtede mål er, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Klimaneutralitet betyder, at der samlet set ikke udledes mere drivhusgas, end der optages, fx i skove og jord eller ved teknologier, der fjerner CO2 fra atmosfæren.
Delmål på vejen
Ud over målet for 2050 er der fastsat delmål. Klimaloven indeholder et mål om at reducere nettoudledningen med mindst 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Det var baggrunden for en stor pakke af lovforslag, der blev kendt som Fit for 55. Der har også været arbejdet med et mål for 2040. Tjek EU-Kommissionens hjemmeside for de gældende tal, da målene kan blive justeret.
Den grønne pagt
Klimamålene indgår i en bredere strategi, Den Europæiske Grønne Pagt. Den samler initiativer om klima, energi, transport, industri, landbrug og biodiversitet. Formålet er at gøre omstillingen til en del af EU’s økonomiske politik og ikke kun et miljøspørgsmål.
Handel med CO2-kvoter
Kvotehandelssystemet, ofte kaldt ETS, er et af de centrale redskaber i EU’s klimapolitik. Systemet blev indført i midten af 2000’erne.
Princippet er, at der er et loft over, hvor meget de omfattede virksomheder samlet må udlede. Virksomhederne skal have en kvote for hver ton CO2, de udleder. Kvoterne kan købes og sælges, så det bliver dyrere at forurene og mere attraktivt at reducere udledningen.
Loftet sænkes over tid, så den samlede udledning falder. Systemet har især omfattet elproduktion, energitung industri og luftfart inden for Europa. Det er senere udvidet til skibsfart, og der er vedtaget et nyt, særskilt system for bygninger og vejtransport.
Udledninger uden for kvotesystemet
Udledninger fra fx landbrug, affald og en stor del af transporten har været reguleret gennem nationale mål for hvert land. Rige lande har typisk fået større reduktionskrav end fattigere lande. Hvordan kravene fordeles, er ofte genstand for forhandling.
Vedvarende energi i EU
EU har fælles mål for, hvor stor en del af energiforbruget der skal komme fra vedvarende energi. Vedvarende energi er energi fra kilder, der ikke slipper op, fx vind, sol, vandkraft, biomasse og geotermi.
Målet er fastsat for EU samlet, og hvert land bidrager ud fra sine forudsætninger. Landene laver nationale energi- og klimaplaner, der beskriver, hvordan de vil nå deres bidrag. Kommissionen vurderer planerne og kan komme med anbefalinger.
EU har også regler om fx bæredygtighed for biobrændstoffer, hurtigere tilladelser til vind- og solanlæg og udbygning af forbindelser mellem landenes elnet. For Danmark er især havvind og elforbindelser til nabolandene relevante emner.
Energieffektivitet og energistrategi
Energieffektivitet betyder at bruge mindre energi til at opnå det samme. EU har fælles mål for at reducere energiforbruget og regler om fx energimærkning af produkter, krav til bygningers energiforbrug og miljøvenligt design af apparater.
EU’s energistrategi handler også om forsyningssikkerhed. Efter energikrisen, der fulgte Ruslands invasion af Ukraine, satte EU fokus på at mindske afhængigheden af russisk gas og olie. Det skete blandt andet ved at fremskynde udbygningen af vedvarende energi og ved at sprede indkøbet af gas på flere leverandører.
Debatten om EU’s klimapolitik
Klimapolitikken er et område med mange forskellige holdninger. Nogle mener, at EU bør gå hurtigere frem, fordi klimaforandringerne kræver handling nu, og fordi EU kan vise vejen for resten af verden. Andre peger på omkostninger for borgere og virksomheder og på risikoen for, at produktion flytter til lande med lempeligere regler.
For at imødegå den sidste bekymring har EU indført en CO2-grænsetilpasningsmekanisme. Den skal lægge en pris på udledningen fra visse importerede varer. Der er også oprettet en social klimafond, der skal hjælpe sårbare husholdninger og små virksomheder med omstillingen. Hvordan midlerne finansieres, hænger blandt andet sammen med EU’s budget.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er EU’s klimamål for 2030
EU’s klimalov indeholder et mål om at reducere nettoudledningen af drivhusgasser med mindst 55 procent i 2030 i forhold til 1990. Målet skal nås gennem kvotehandel, nationale reduktionsmål og regler om energi og transport. De præcise detaljer fremgår af EU-Kommissionens hjemmeside.
Bestemmer EU over Danmarks klimapolitik
EU fastsætter fælles rammer og mål, som Danmark skal efterleve. Danmark kan dog selv vælge virkemidler og kan sætte mere ambitiøse nationale mål. Danmark har sin egen klimalov med egne mål.
Hvad er forskellen på klimapolitik og energipolitik
Klimapolitik handler om at reducere udledningen af drivhusgasser. Energipolitik handler om, hvordan energi produceres, transporteres og bruges, og om forsyningssikkerhed og priser. I EU er de to områder tæt forbundet, fordi energi står for en stor del af udledningerne.
Næste skridt
Vil du følge de aktuelle mål og nye forslag, så se EU-Kommissionens sider om klima og energi, hvor de gældende regler og tal bliver opdateret. Baggrund om Danmarks rolle i EU finder du i artiklen om Danmark og EU.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.