EU’s budget er den fælles kasse, som finansierer landbrugsstøtte, regionalstøtte, forskning og en række andre fælles opgaver. Målt i forhold til medlemslandenes samlede økonomi er EU budget ret lille, typisk omkring én procent af landenes samlede bruttonationalindkomst. Her får du et overblik over indtægter, udgifter, den flerårige ramme og forskellen på nettobidragydere og nettomodtagere.
Hvor stort er EU budget i forhold til landenes økonomi
Når man hører om EU’s budget, lyder beløbene store, fordi de opgøres i milliarder af euro. Sammenlignet med de nationale budgetter er EU-budgettet dog beskedent. Medlemslandenes egne offentlige budgetter udgør tilsammen en langt større del af økonomien end EU’s fælles budget.
Forklaringen er, at de fleste offentlige opgaver stadig løses nationalt. Sundhed, uddannelse, pensioner og forsvar betales i høj grad over de nationale budgetter. EU-budgettet dækker især områder, hvor landene har valgt at handle i fællesskab, eller hvor pengene flyttes mellem regioner for at mindske forskelle.
Et særligt træk er, at EU’s årlige budget skal balancere. Udgifterne må ikke overstige indtægterne, og EU kan som hovedregel ikke finansiere sit årlige driftsbudget med lån på samme måde som et land.
Den flerårige finansielle ramme
EU planlægger sine udgifter i lange perioder, typisk syv år ad gangen. Planen kaldes den flerårige finansielle ramme. Den fastsætter lofter for, hvor meget EU højst må bruge i alt og på de enkelte hovedområder.
Den nuværende ramme gælder fra 2021 til 2027. Forhandlingerne om den næste ramme, som skal gælde fra 2028, er typisk lange og vanskelige, fordi landene har forskellige ønsker til både størrelse og prioriteringer.
Rammen vedtages af Rådet med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet. Inden for rammen vedtages et årligt budget, hvor Parlamentet og Rådet sammen er budgetmyndighed. Du kan læse mere om, hvordan de to institutioner arbejder sammen, i artiklen om EU’s beslutningsproces.
EU-budgettets indtægter
EU-budgettets indtægter kaldes egne indtægter. Det betyder ikke, at EU opkræver skat direkte hos borgerne. Pengene kommer gennem medlemslandene efter regler, som alle lande har godkendt.
De vigtigste indtægtskilder
- Told: Told på varer, der importeres fra lande uden for EU, går til EU-budgettet. Medlemslandene beholder en del til at dække udgifterne ved opkrævningen.
- Momsbaseret bidrag: Hvert land betaler et lille bidrag, der beregnes ud fra en fælles momsberegning.
- Plastikbidrag: Siden 2021 betaler landene et bidrag beregnet på mængden af plastemballageaffald, der ikke genanvendes.
- BNI-baseret bidrag: Den største indtægtskilde. Hvert land betaler en andel, der afhænger af landets bruttonationalindkomst. Bidraget udfylder hullet mellem de øvrige indtægter og de vedtagne udgifter.
Reglerne om egne indtægter kræver enstemmighed og godkendelse i hvert medlemsland. Derudover blev genopretningsfonden efter coronakrisen, kaldet NextGenerationEU, finansieret ved fælles låntagning. Det var en særlig ordning ved siden af det almindelige budget.
Hvad bruges pengene til
Udgiftssiden har ændret sig over tid, men to områder har længe fyldt mest: landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken. Landbrugsstøtten gives blandt andet som direkte betalinger til landbrugere og støtte til udvikling af landdistrikter. Samhørighedspolitikken støtter projekter i fattigere regioner, fx infrastruktur og erhvervsudvikling. Læs mere i artiklen om EU’s landbrugspolitik.
Andre udgifter går blandt andet til:
- Forskning og innovation
- Klima- og miljøindsatser
- Grænsekontrol, migration og sikkerhed
- Bistand og samarbejde med lande uden for EU
- Administration af institutionerne
Administrationen udgør kun en mindre del af det samlede budget. Langt de fleste penge går videre til modtagere i medlemslandene eller uden for EU.
Nettobidragydere og nettomodtagere
En nettobidragyder er et land, der betaler mere ind til EU-budgettet, end det får tilbage i form af støtte og projekter. En nettomodtager er et land, der får mere tilbage, end det betaler.
De rigeste lande målt pr. indbygger er typisk nettobidragydere. Det gælder fx Tyskland, Nederlandene, Sverige og Danmark. Mange af de lande, der kom med i udvidelserne fra 2004 og frem, er nettomodtagere, fordi de modtager meget regionalstøtte. Polen har i mange år været blandt de største modtagere målt i beløb.
Opgørelsen er dog omdiskuteret. Den tæller ikke de økonomiske fordele ved fx det indre marked, som er svære at sætte tal på. Et land kan derfor godt være nettobidragyder og samtidig have stor gavn af medlemskabet. Omvendt peger nogle på, at det er rimeligt at se på, hvad hvert land konkret betaler.
Hvad betaler Danmark til EU
Danmark er nettobidragyder. Det danske bidrag består især af den BNI-baserede andel, momsbidraget, plastikbidraget og den told, der opkræves ved Danmarks grænser. Danmark får til gengæld penge tilbage, især gennem landbrugsstøtten og forskningsmidler.
I forhandlingerne om den nuværende ramme fik Danmark sammen med enkelte andre nettobidragydere en rabat på sit bidrag. Størrelsen på Danmarks bidrag varierer fra år til år. De aktuelle tal offentliggøres af Finansministeriet og EU-Kommissionen, og Folketinget behandler løbende sager om budgettet. Se også artiklen om Danmark og EU for et bredere overblik.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem bestemmer over EU budget
Den flerårige ramme vedtages af Rådet med enstemmighed og kræver Europa-Parlamentets godkendelse. Det årlige budget vedtages af Parlamentet og Rådet i fællesskab på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Revisionsretten kontrollerer bagefter, om pengene er brugt korrekt.
Kan EU opkræve skat direkte hos borgerne
Nej, ikke i dag. EU’s indtægter kommer gennem medlemslandene, og nye indtægtskilder kræver enstemmighed og godkendelse i alle lande. Der er dog løbende diskussioner om nye egne indtægter.
Hvorfor er nogle lande nettomodtagere
Budgettet er bygget sådan, at en stor del af pengene går til fattigere regioner og til landbrug. Lande med lavere indkomst pr. indbygger og store landbrugssektorer får derfor typisk flere penge tilbage, end de betaler ind.
Næste skridt
Vil du se de aktuelle tal for EU budget og Danmarks bidrag, kan du slå op på EU-Kommissionens budgetsider eller på Finansministeriets hjemmeside, hvor de nyeste opgørelser offentliggøres.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.