Danmark kom med i EF efter mere end ti års forsøg og en folkeafstemning, hvor et klart flertal stemte ja. Medlemskabet trådte i kraft den 1. januar 1973, samme dag som Storbritannien og Irland blev medlemmer. Her kan du læse, hvordan Danmark kom med i EF, og hvorfor spørgsmålet fyldte så meget i dansk politik.
Danmark før EF: mellem Norden, Storbritannien og De Seks
Da Det Europæiske Økonomiske Fællesskab blev grundlagt i 1957, stod Danmark uden for. De seks grundlæggende lande var Frankrig, Vesttyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg. Danmark valgte i stedet at gå med i frihandelsorganisationen EFTA sammen med blandt andre Storbritannien, Sverige og Norge.
Valget hang tæt sammen med handel. Storbritannien var et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, især for landbrugsvarer som bacon og smør. Samtidig var Vesttyskland også et stort marked. Danmark var derfor afhængig af begge handelsblokke og havde en stærk interesse i, at de kom tættere på hinanden.
Ansøgningerne i 1960’erne
Da Storbritannien i 1961 søgte om optagelse i EF, fulgte Danmark trop. Den danske linje var, at Danmark ville med, hvis briterne kom med. Forhandlingerne stoppede dog i 1963, da Frankrigs præsident Charles de Gaulle sagde nej til britisk medlemskab.
Senere i 1960’erne søgte Storbritannien og Danmark igen, men de Gaulle blokerede på ny for briterne. Dermed lå også den danske ansøgning stille. I de år blev der også drøftet et tættere nordisk økonomisk samarbejde som et alternativ, men det blev ikke til noget.
Forhandlingerne og tiltrædelsestraktaten
Situationen ændrede sig, efter at de Gaulle var gået af i 1969. De seks EF-lande åbnede nu for en udvidelse, og forhandlinger med Storbritannien, Danmark, Irland og Norge begyndte i 1970.
Forhandlingerne handlede blandt andet om overgangsordninger for landbrug og fiskeri og om, hvordan de nye lande skulle tilpasse sig EF’s regler. I januar 1972 underskrev de fire ansøgerlande en tiltrædelsestraktat. Den skulle derefter godkendes i hvert land, og i Danmark og Norge betød det folkeafstemninger.
Sådan kom Danmark med i EF: folkeafstemningen i 1972
Grundlovens paragraf 20 stiller særlige krav, når Danmark overlader beføjelser til internationale myndigheder. Enten skal fem sjettedele af Folketingets medlemmer stemme for, eller også skal spørgsmålet til folkeafstemning. Lovforslaget om Danmarks tiltrædelse opnåede ikke fem sjettedeles flertal, og derfor skulle vælgerne tage stilling. Du kan læse mere om reglerne i artiklen om grundloven og EU.
Folkeafstemningen blev holdt den 2. oktober 1972. Cirka 63 procent stemte ja, og valgdeltagelsen var meget høj, omkring 90 procent. Få dage før havde nordmændene stemt nej til medlemskab, og Norge blev derfor ikke en del af udvidelsen.
Argumenterne for og imod
Debatten før afstemningen var intens og delte både partier og familier. Tilhængerne lagde typisk vægt på:
- adgang til de store markeder for dansk landbrug og industri
- risikoen for at stå alene, hvis Storbritannien kom med
- muligheden for at få indflydelse på beslutninger, der alligevel ville påvirke Danmark
Modstanderne lagde typisk vægt på:
- tab af national selvbestemmelse
- frygt for, at EF ville udvikle sig til en politisk union
- ønsket om at styrke det nordiske samarbejde i stedet
Modstanden samlede sig blandt andet i en folkebevægelse mod medlemskab, som fortsatte med at spille en rolle i dansk EU-debat i mange år.
Dagen efter afstemningen meddelte statsminister Jens Otto Krag, at han ville gå af. Anker Jørgensen overtog posten som statsminister.
Danmark medlem af EF fra 1973
Den 1. januar 1973 blev Danmark medlem af EF sammen med Storbritannien og Irland. Fællesskabet voksede dermed fra seks til ni lande. Grønland var på det tidspunkt en del af Danmark og kom med i EF, selv om et flertal af grønlænderne havde stemt nej. Færøerne valgte at stå uden for.
Grønland fik senere hjemmestyre og stemte ved en folkeafstemning i 1982 for at forlade EF. Udtrædelsen trådte i kraft i 1985. Danmark selv er forblevet medlem og har siden fulgt med, da EF udviklede sig til EU. Læs mere om udviklingen i artiklen om Danmark og EU.
Hvad medlemskabet betød på kort sigt
I de første år var det især landbruget, der mærkede medlemskabet. Danske landmænd fik adgang til EF’s fælles landbrugspolitik med fælles priser og støtteordninger. Samtidig skulle Danmark gradvist tilpasse sig EF’s regler for handel, konkurrence og told over for lande uden for fællesskabet.
Medlemskabet betød også, at Danmark forlod EFTA. Til gengæld blev der indgået frihandelsaftaler mellem EF og de tilbageværende EFTA-lande, så handlen med blandt andet Sverige og Norge kunne fortsætte.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår blev Danmark medlem af EF
Danmark blev medlem af EF den 1. januar 1973. Det skete efter en folkeafstemning den 2. oktober 1972, hvor et flertal stemte ja. Storbritannien og Irland blev medlemmer samme dag.
Hvorfor holdt Danmark folkeafstemning i 1972
Grundlovens paragraf 20 kræver enten fem sjettedeles flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, når der overlades magt til internationale myndigheder. Tiltrædelsesloven fik ikke fem sjettedeles flertal, så vælgerne skulle have det sidste ord.
Hvorfor ville Danmark med i EF
Det vigtigste motiv var økonomisk. Storbritannien og de seks EF-lande var store markeder for danske varer, især landbrugsvarer. Mange mente, at Danmark ville stå svagt, hvis landet blev uden for, når briterne kom med.
Næste skridt
Vil du se, hvordan danskerne siden har stemt om EF og EU, så læs oversigten over alle folkeafstemninger om EU. Den officielle historiske dokumentation om afstemningerne kan du finde hos Folketinget på ft.dk.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.