EØS står for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. EØS-landene er de 27 EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein. Samarbejdet giver de tre lande adgang til EU’s indre marked uden at være medlemmer af EU. Schweiz er ikke med i EØS, men har i stedet en række særskilte aftaler med EU.
Hvad er EØS
EØS er et samarbejde, der udvider EU’s indre marked til lande uden for EU. Det indre marked bygger på de fire friheder: fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Gennem EØS-aftalen gælder de samme grundregler i Norge, Island og Liechtenstein som i EU-landene.
EØS-aftalen blev underskrevet i begyndelsen af 1990’erne og trådte i kraft i 1994. Siden er aftalen løbende blevet opdateret, så den følger udviklingen i EU’s regler om det indre marked.
For borgere betyder EØS blandt andet, at man som udgangspunkt kan arbejde, studere og bo i de andre EØS-lande på nogenlunde samme vilkår som i EU. Du kan læse mere om reglerne i artiklen om fri bevægelighed i EU.
Hvilke lande er EØS-lande
EØS består af to grupper af lande.
EU-landene
Alle EU’s medlemslande er automatisk med i EØS. Når et nyt land bliver medlem af EU, skal det også tiltræde EØS-aftalen. Du kan se, hvilke lande der er med i EU, i oversigten over EU-lande.
EFTA-landene i EØS
De tre lande uden for EU, som er med i EØS, er:
- Norge
- Island
- Liechtenstein
De tre lande er alle medlemmer af EFTA, Den Europæiske Frihandelssammenslutning. EFTA har fire medlemmer. Det fjerde er Schweiz, som har valgt ikke at deltage i EØS.
Forskellen på EØS og EU-medlemskab
EØS-landene deltager i det indre marked, men de er ikke med i EU’s politiske samarbejde. Det giver nogle vigtige forskelle.
Hvad EØS-aftalen dækker
EØS-aftalen dækker først og fremmest de fire friheder og en række tilgrænsende områder. Det gælder fx konkurrenceregler, statsstøtte, forbrugerbeskyttelse, miljø, arbejdsmarkedsregler og visse programmer for forskning og uddannelse.
Hvad EØS-aftalen ikke dækker
Visse områder ligger som hovedregel uden for aftalen. Det gælder blandt andet:
- EU’s fælles landbrugs- og fiskeripolitik
- Toldunionen og EU’s fælles handelspolitik over for andre lande
- Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
- Euroen og den økonomiske og monetære union
Det betyder fx, at Norge selv fastlægger sin landbrugs- og fiskeripolitik og selv indgår handelsaftaler med lande uden for EØS. Om EU’s landbrugspolitik kan du læse mere i en særskilt artikel.
Indflydelse på reglerne
Den største forskel handler om indflydelse. EU-landene er med til at vedtage reglerne i Rådet og Europa-Parlamentet. EØS-landene uden for EU kan deltage i forberedelsen af nye regler, fx i ekspertgrupper, men de har ikke stemmeret, når reglerne vedtages.
Nye EU-regler, der er relevante for det indre marked, skal derefter optages i EØS-aftalen gennem et fælles udvalg. Det er derfor, EØS nogle gange beskrives som en model, hvor man følger reglerne uden at sidde med ved bordet. Tilhængere fremhæver omvendt, at modellen giver markedsadgang og samtidig bevarer selvbestemmelse på områder som landbrug og fiskeri.
Betaling
EØS-landene uden for EU betaler ikke til EU’s budget på samme måde som medlemslandene. De bidrager i stedet til særlige ordninger, der skal mindske økonomiske og sociale forskelle i Europa, og betaler for at deltage i visse EU-programmer.
Schweiz og EU
Schweiz er med i EFTA, men ikke i EØS. Befolkningen stemte nej til EØS ved en folkeafstemning i 1992. Siden har Schweiz og EU i stedet indgået en lang række bilaterale aftaler.
Aftalerne dækker blandt andet fri bevægelighed for personer, handel, transport og forskning. Schweiz deltager også i Schengen-samarbejdet, som du kan læse om i artiklen om Schengen.
Modellen adskiller sig fra EØS ved, at der ikke er én samlet aftale, men mange separate aftaler. EU har i en længere periode ønsket en mere samlet ramme for forholdet, og der har været forhandlinger om en ny pakke af aftaler. Den aktuelle status kan findes hos EU-Kommissionen og de schweiziske myndigheder, fordi den kan ændre sig.
Hvad betyder EØS for danskere
For danskere betyder EØS, at mange rettigheder fra EU også gælder i Norge, Island og Liechtenstein. Det kan fx handle om:
- At arbejde eller studere i Norge
- Anerkendelse af visse erhvervskvalifikationer
- Koordinering af sociale sikringsordninger, når man arbejder på tværs af grænser
- Adgang til akut lægehjælp på samme vilkår som landets egne borgere med det blå EU-sygesikringskort
De præcise regler kan variere, og der kan være forskelle fra EU-reglerne på enkelte områder. Tjek derfor altid den officielle vejledning, før du flytter eller tager arbejde i et andet land.
Ofte stillede spørgsmål
Er Norge med i EU
Nej, Norge er ikke medlem af EU. Norge er med i EØS og deltager derfor i EU’s indre marked. Norge har to gange sagt nej til EU-medlemskab ved folkeafstemninger.
Er Schweiz et EØS-land
Nej. Schweiz er medlem af EFTA, men ikke af EØS. Forholdet til EU bygger i stedet på en række bilaterale aftaler, som giver adgang til dele af det indre marked.
Er Storbritannien med i EØS
Nej. Storbritannien var med i EØS som EU-land, men forlod både EU og EØS ved udtrædelsen. Forholdet til EU bygger nu på en særskilt handels- og samarbejdsaftale.
Næste skridt
Skal du arbejde, studere eller bo i et andet EØS-land, så start med vejledningen på borger.dk eller EU’s portal Your Europe, hvor reglerne for de enkelte lande er samlet.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.