EU-Domstolen er EU’s domstol og ligger i Luxembourg. Dens vigtigste opgave er at sikre, at EU-retten bliver fortolket og anvendt ens i alle medlemslande. Den gør det blandt andet ved at besvare spørgsmål fra nationale domstole og ved at afgøre sager om, hvorvidt et land har overholdt sine forpligtelser.
Hvad er EU-Domstolen
EU-Domstolen er det samlede navn for EU’s domstolssystem. Det officielle navn er Den Europæiske Unions Domstol. Systemet består i dag af to dele.
- Domstolen er den øverste instans. Den behandler blandt andet spørgsmål fra nationale domstole og sager mod medlemslande.
- Retten behandler i første instans en stor del af de sager, som virksomheder og borgere anlægger mod EU’s institutioner, for eksempel om konkurrence eller statsstøtte. Rettens afgørelser kan i visse tilfælde ankes til Domstolen.
EU-Domstolen må ikke forveksles med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Den hører under Europarådet og behandler sager efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De to domstole har forskellige opgaver og forskellige medlemslande.
Sammensætning og arbejdsform
Domstolen har én dommer fra hvert medlemsland. Dommerne bistås af generaladvokater, som afgiver et uafhængigt forslag til afgørelse i mange sager. Forslaget er ikke bindende, men Domstolen følger det ofte.
Retten har to dommere fra hvert medlemsland. Dommerne i begge dele af systemet udnævnes efter fælles aftale mellem medlemslandenes regeringer for en periode på seks år, og de kan genudnævnes. Et særligt udvalg vurderer kandidaternes egnethed, før de udnævnes.
Dommerne skal være uafhængige og repræsenterer ikke deres land. Afgørelserne træffes i fællesskab, og der offentliggøres ikke dissenser, altså afvigende synspunkter fra enkelte dommere. Sagerne kan behandles på alle EU’s officielle sprog, men domstolens interne arbejdssprog er traditionelt fransk.
Præjudiciel forelæggelse
Præjudiciel forelæggelse er en af EU-Domstolens vigtigste sagstyper. Den gør det muligt for en national domstol at spørge EU-Domstolen, hvordan en EU-regel skal forstås.
Ordningen står i artikel 267 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, ofte forkortet TEUF. Når en dansk domstol er i tvivl om fortolkningen af en EU-regel i en konkret sag, kan den stille et spørgsmål til EU-Domstolen. Er der tale om en domstol, hvis afgørelser ikke kan ankes, er den som udgangspunkt forpligtet til at spørge.
Sådan forløber en præjudiciel sag
- En sag kører ved en national domstol, for eksempel en dansk byret, landsret eller Højesteret.
- Domstolen sender et eller flere spørgsmål om fortolkningen af EU-retten til Luxembourg.
- EU-Domstolen besvarer spørgsmålene i en dom eller kendelse.
- Sagen vender tilbage til den nationale domstol, som afgør selve sagen ud fra svaret.
EU-Domstolen afgør altså ikke den konkrete sag. Den fortolker EU-retten, og den nationale domstol anvender fortolkningen. Svaret får betydning for alle medlemslande, fordi det viser, hvordan reglen skal forstås overalt i EU.
Traktatbrudssager
En traktatbrudssag handler om, hvorvidt et medlemsland har overtrådt sine forpligtelser efter EU-retten. Det kan for eksempel være, hvis et land ikke har gennemført et direktiv til tiden eller har regler, der strider mod EU-retten.
Det er normalt Europa-Kommissionen, der anlægger sagen. Før det sker, gennemgår Kommissionen en administrativ fase, hvor landet får mulighed for at forklare sig og rette op på forholdet. Mange sager løses i denne fase uden at nå domstolen.
Hvis EU-Domstolen når frem til, at landet har brudt sine forpligtelser, skal landet bringe forholdet i orden. Følger landet ikke dommen, kan Kommissionen anlægge en ny sag, hvor domstolen kan pålægge landet økonomiske sanktioner. Et medlemsland kan også selv anlægge sag mod et andet land, men det sker sjældent.
Andre sagstyper
Ud over præjudicielle sager og traktatbrudssager behandler EU-Domstolen blandt andet:
- Annullationssøgsmål, hvor der påstås, at en EU-retsakt er ugyldig.
- Passivitetssøgsmål, hvor en EU-institution har undladt at handle, selv om den var forpligtet til det.
- Erstatningssager mod EU’s institutioner.
- Appelsager over afgørelser fra Retten.
EU-Domstolen og Danmark
EU-Domstolen og Danmark hænger sammen på flere måder. Danske domstole stiller jævnligt præjudicielle spørgsmål, og svarene får betydning for, hvordan danske regler skal forstås. Danmark kan også blive part i en traktatbrudssag, ligesom alle andre medlemslande.
Den danske regering kan desuden afgive indlæg i sager fra andre lande, hvis sagen har betydning for Danmark. Det er en almindelig måde for medlemslandene at påvirke fortolkningen af EU-retten på.
EU-retten har som udgangspunkt forrang for national ret. Højesteret har dog i Maastricht-dommen og senere praksis fastslået, at forrangen bygger på den danske tiltrædelseslov og grundloven. Danske domstole har dermed efter dansk opfattelse det sidste ord om grænserne for den kompetence, Danmark har overladt til EU. Du kan læse mere i artiklen om grundlovens paragraf 20.
Forholdet har i enkelte sager skabt spænding, hvor Højesteret ikke har fulgt en fortolkning fra EU-Domstolen fuldt ud. Sådanne sager er sjældne, men de har givet anledning til debat blandt jurister og politikere.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en borger selv gå til EU-Domstolen
Det er kun muligt i begrænset omfang. Borgere og virksomheder kan anlægge sag ved Retten mod EU-retsakter, der berører dem direkte og individuelt. I de fleste tilfælde kommer borgerens sag i stedet til EU-Domstolen via en præjudiciel forelæggelse fra en national domstol.
Hvor lang tid tager en sag ved EU-Domstolen
Sagsbehandlingstiden varierer efter sagstype og kompleksitet. Præjudicielle sager tager ofte over et år, men hastesager kan behandles hurtigere. EU-Domstolen offentliggør statistik over sagsbehandlingstider i sine årsrapporter.
Hvor kan man læse EU-Domstolens domme
Domme og forslag til afgørelse kan findes på domstolens hjemmeside, curia.europa.eu, og i EUR-Lex. Mange afgørelser findes også på dansk.
Næste skridt
Vil du finde en konkret dom eller følge en verserende sag, kan du søge på curia.europa.eu med sagens nummer eller et emneord. Står du selv i en konkret retssag med EU-spørgsmål, bør du søge rådgivning hos en advokat.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.