Forfatter: Claus

De danske EU-forbehold er undtagelser, der betyder, at Danmark ikke deltager fuldt ud i bestemte dele af EU-samarbejdet. Forbeholdene opstod i begyndelsen af 1990’erne, og nogle af dem er senere afskaffet eller ændret ved folkeafstemning. I dag har Danmark to forbehold tilbage: euroforbeholdet og retsforbeholdet.

Hvorfor fik Danmark forbehold

Forbeholdene hænger sammen med Maastricht-traktaten, som udvidede EU-samarbejdet til nye områder. Ved en folkeafstemning i 1992 stemte et flertal af danskerne nej til traktaten. Det skabte en situation, hvor traktaten ikke kunne træde i kraft for alle lande, så længe Danmark ikke havde godkendt den.

Løsningen blev Edinburgh-afgørelsen, som EU’s stats- og regeringschefer vedtog samme år. Den gav Danmark en række undtagelser. Ved en ny folkeafstemning i 1993 sagde et flertal ja til Maastricht-traktaten sammen med Edinburgh-afgørelsen.

De fire oprindelige forbehold

Edinburgh-afgørelsen indeholdt fire områder, hvor Danmark stod uden for eller havde særlige vilkår:

• Euroforbeholdet: Danmark deltager ikke i den fælles valuta.
• Retsforbeholdet: Danmark deltager ikke i det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender.
• Forsvarsforbeholdet: Danmark deltog ikke i EU’s forsvarspolitiske samarbejde.
• Unionsborgerskabet: Danmark fik præciseret, at unionsborgerskabet ikke erstatter det nationale statsborgerskab.

Forbeholdet om unionsborgerskab regnes i dag sjældent med. Det skyldes, at præciseringen senere blev skrevet ind i EU’s traktater og derfor gælder for alle medlemslande.

Euroforbeholdet

Euroforbeholdet betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at indføre euroen, selv om landet opfylder de økonomiske krav. Danmark har derfor beholdt kronen som national valuta. Forbeholdet blev sat til afstemning i 2000, hvor et flertal stemte nej til at afskaffe det. Du kan læse mere om den afstemning i artiklen om euroafstemningen.

I praksis fører Danmark en fastkurspolitik, hvor kronen er knyttet tæt til euroen. Danmark deltager i den økonomiske koordinering i EU, men har ikke sæde i de beslutninger, der kun angår eurolandene. Læs mere i artiklen om Danmark og euroen.

Retsforbeholdet

Retsforbeholdet gælder samarbejdet om retlige og indre anliggender, når det foregår overstatsligt. Det dækker blandt andet områder som asyl, indvandring, politisamarbejde og civilret. Danmark er ikke bundet af nye EU-regler på disse områder, medmindre der laves særlige aftaler.

I 2015 blev der holdt en folkeafstemning om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. En tilvalgsordning ville have givet Danmark mulighed for selv at vælge, hvilke dele af samarbejdet landet ville deltage i. Et flertal stemte nej, og forbeholdet består derfor i sin oprindelige form.

Hvad retsforbeholdet betyder i praksis

Danmark har på flere områder indgået parallelaftaler med EU, så landet kan deltage i dele af samarbejdet alligevel. Et kendt eksempel er samarbejdet med Europol, hvor Danmark efter afstemningen i 2015 fik en særlig aftale. Danmark deltager også i Schengen-samarbejdet, men på et mellemstatsligt grundlag, hvor nye regler skal tiltrædes særskilt.

Parallelaftaler er dog ikke en automatisk løsning. De skal forhandles på plads med EU, og Danmark har typisk ikke samme indflydelse som de lande, der deltager fuldt ud. Det er heller ikke sikkert, at EU er villig til at indgå en aftale på alle de områder, hvor Danmark ønsker at være med.

Forsvarsforbeholdet er afskaffet

Forsvarsforbeholdet betød, at Danmark ikke deltog i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Danmark kunne derfor ikke være med i EU’s militære operationer eller i beslutninger om dem. Forbeholdet gjaldt ikke Danmarks medlemskab af NATO, som er et selvstændigt samarbejde.

Ved en folkeafstemning den 1. juni 2022 stemte et klart flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Afstemningen fandt sted kort efter Ruslands invasion af Ukraine, som prægede debatten. Siden da har Danmark kunnet deltage i EU’s forsvarssamarbejde på lige fod med de øvrige medlemslande.

Argumenter for og imod forbeholdene

Debatten om forbeholdene har været til stede, siden de blev indført. Tilhængere af at afskaffe dem peger ofte på, at Danmark får mere indflydelse ved at sidde med ved bordet, og at parallelaftaler kan være usikre og tidskrævende.

Tilhængere af at bevare dem lægger ofte vægt på national selvbestemmelse. De mener, at forbeholdene sikrer, at vigtige beslutninger om for eksempel valuta, asyl og retspolitik forbliver i Danmark. Begge synspunkter er repræsenteret i den politiske debat, og spørgsmålet afgøres ved folkeafstemning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange forbehold har Danmark i dag

Danmark har i dag to forbehold, der har praktisk betydning: euroforbeholdet og retsforbeholdet. Forsvarsforbeholdet blev afskaffet ved folkeafstemningen i 2022. Forbeholdet om unionsborgerskab har i praksis mistet sin betydning.

Kan forbeholdene afskaffes uden folkeafstemning

Forbeholdene blev indført efter folkeafstemninger, og der har været bred politisk enighed om, at de kun ændres eller afskaffes ved en ny folkeafstemning. De ændringer, der er sket indtil nu, er alle sket på den måde.

Betyder euroforbeholdet, at Danmark aldrig kan få euroen

Nej. Forbeholdet betyder kun, at Danmark ikke er forpligtet til at indføre euroen. Hvis et flertal ved en folkeafstemning stemmer for, kan Danmark ophæve forbeholdet og gå i gang med at indføre euroen.

Næste skridt

Vil du læse de præcise regler og den aktuelle status for forbeholdene, kan du finde Folketingets materiale om EU-sager på ft.dk. Her ligger også baggrundsnotater fra tidligere folkeafstemninger.

Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.

Danmark og euroen er tæt forbundet, selv om Danmark ikke har euroen som valuta. Danmark har et forbehold, der gør det muligt at beholde kronen, men kronen er knyttet fast til euroen. Her får du forklaret, hvordan ordningen fungerer, og hvad det ville betyde at skifte til euro.

Hvorfor Danmark har kronen

Danmark fik et forbehold om den fælles valuta i forbindelse med Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen. Forbeholdet betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at indføre euroen. De fleste andre EU-lande har derimod forpligtet sig til at indføre euroen, når de opfylder kravene.

Ved folkeafstemningen i 2000 stemte et flertal nej til at ophæve forbeholdet. Derfor har Danmark fortsat kronen. Læs mere om afstemningen i artiklen om euroafstemningen 2000.

Fastkurspolitikken: kronen følger euroen

Danmark fører det, der kaldes en fastkurspolitik. Det betyder, at kronens værdi holdes stabil over for en anden valuta. Danmark har ført fastkurspolitik siden begyndelsen af 1980’erne, først over for den tyske D-mark og siden over for euroen.

Det er Danmarks Nationalbank, der står for fastkurspolitikken. Nationalbanken kan blandt andet købe og sælge kroner på valutamarkedet og justere sine renter. Hvis kronen bliver for svag eller for stærk i forhold til euroen, griber Nationalbanken ind.

Hvad betyder det for almindelige danskere

For de fleste mærkes fastkurspolitikken mest ved, at kursen på euro er meget stabil. Prisen på en euro i kroner ændrer sig kun lidt fra år til år. Det gør det lettere for virksomheder at handle med eurolandene og for rejsende at regne priser om.

En konsekvens er, at danske renter i høj grad følger renterne i euroområdet. Danmark kan derfor ikke i samme grad som et land med flydende valuta bruge renten til at styre sin egen økonomi.

Hvad er ERM2

ERM2 står for Exchange Rate Mechanism II, på dansk valutakursmekanismen. Det er et samarbejde mellem euroområdet og EU-lande uden for euroen, hvor landets valuta knyttes til euroen med en fast centralkurs og et udsvingsbånd.

Danmark har deltaget i ERM2, siden euroen blev indført i 1999. Kronens centralkurs er fastsat til 746,038 kroner pr. 100 euro. Danmark har aftalt et smallere udsvingsbånd end det normale, nemlig plus/minus 2,25 procent. I praksis holder Nationalbanken kronen langt tættere på centralkursen end det.

Hvorfor et så smalt bånd

Det smalle udsvingsbånd er et udtryk for, at Danmark har ønsket en meget stabil kurs over for euroen. Det giver forudsigelighed for virksomheder, der eksporterer til eller importerer fra eurolandene. Til gengæld kræver det, at Nationalbanken er klar til at reagere hurtigt, hvis der opstår pres på kronen, for eksempel i perioder med uro på de finansielle markeder.

Deltagelse i ERM2 er også et af kravene for at kunne indføre euroen. Et land skal normalt have deltaget i mindst to år uden alvorlige spændinger, før det kan blive en del af euroområdet.

Hvad ville det betyde at indføre euroen

Hvis Danmark skulle indføre euroen, skulle euroforbeholdet først ophæves ved en folkeafstemning. Derefter skulle Danmark opfylde de såkaldte konvergenskrav, som handler om stabile priser, sunde offentlige finanser, stabil valutakurs og lave langsigtede renter.

Mulige fordele og ulemper

Tilhængere af euroen peger ofte på, at Danmark ville få en plads i Den Europæiske Centralbanks beslutninger. De nævner også, at virksomheder og rejsende ville spare udgifter til valutaveksling.

Modstandere lægger typisk vægt på, at Danmark ville afgive den sidste rest af sin egen pengepolitik. De peger også på, at kronen har en symbolsk værdi, og at den nuværende ordning allerede giver stabilitet. Spørgsmålet er politisk, og der er argumenter på begge sider.

Danske euromønter og de nationale sider

Hvis Danmark indførte euroen, ville landet få sine egne euromønter. Alle euromønter har en fælles side, der er ens i hele euroområdet, og en national side, som hvert land selv designer. Mønterne kan bruges i alle eurolande, uanset hvilket land der har præget dem.

Der findes ikke officielle danske euromønter i omløb, fordi Danmark ikke har euroen. Hvordan en dansk national side kunne se ud, er derfor ikke fastlagt. Andre lande har valgt motiver som kongehuset, nationale symboler, kendte bygninger eller historiske personer. Eurosedlerne har derimod samme udseende i alle lande.

Ofte stillede spørgsmål

Er kronen bundet til euroen

Ja. Gennem fastkurspolitikken og ERM2 er kronen knyttet til euroen med en fast centralkurs. Nationalbanken sørger for, at kronen holder sig tæt på denne kurs.

Kan man betale med euro i Danmark

Euro er ikke lovligt betalingsmiddel i Danmark. Nogle butikker, især i turistområder og ved grænsen, tager alligevel imod euro, men det er frivilligt for den enkelte forretning. Byttepengene gives ofte i kroner.

Hvornår kan Danmark få euroen

Det er ikke fastlagt. Det kræver først et ja ved en folkeafstemning om at ophæve euroforbeholdet, og derefter skal de økonomiske krav være opfyldt. Læs om de øvrige undtagelser i artiklen om de danske EU-forbehold.

Næste skridt

Vil du følge kronens kurs og læse om fastkurspolitikken fra den ansvarlige institution, kan du finde de aktuelle tal og forklaringer på Danmarks Nationalbanks hjemmeside, nationalbanken.dk.

Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.

Danmark og EU har hængt sammen siden 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af det daværende EF. Siden da har danskerne stemt om EU flere gange end de fleste andre befolkninger, og Danmark har fået en række særlige forbehold. Her får du et samlet overblik over Danmarks forhold til EU, fra indmeldelsen til i dag.

Hvornår kom Danmark med i EU

Danmark kom med i Det Europæiske Fællesskab, EF, den 1. januar 1973 sammen med Storbritannien og Irland. Forinden havde danskerne stemt ja ved en folkeafstemning i oktober 1972. Vejen dertil var lang, fordi Danmark havde søgt om optagelse allerede i 1960’erne.

Et af de vigtigste motiver var landbruget. Storbritannien og de seks oprindelige EF-lande var store markeder for danske landbrugsvarer, og mange mente, at Danmark ikke kunne stå uden for, hvis briterne kom med. Du kan læse hele historien i artiklen om, hvordan Danmark kom med i EF.

EF skiftede senere navn og indhold. Med Maastricht-traktaten fra 1993 blev Den Europæiske Union oprettet, og samarbejdet blev udvidet fra især handel til også at omfatte blandt andet udenrigspolitik og retlige spørgsmål.

Folkeafstemningerne om EU

Danmark har holdt mange folkeafstemninger om EF og EU. Det skyldes dels grundlovens paragraf 20, som stiller særlige krav, når der overlades magt til internationale myndigheder, dels politiske løfter om at lade befolkningen bestemme.

De mest omtalte afstemninger er:

• 1972: ja til medlemskab af EF
• 1992: nej til Maastricht-traktaten
• 1993: ja til Maastricht-traktaten med Edinburgh-afgørelsen
• 2000: nej til at indføre euroen
• 2015: nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning
• 2022: ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet

Derudover har der været afstemninger om blandt andet Fællesakten i 1986, Amsterdam-traktaten i 1998 og den fælles patentdomstol i 2014. Se den fulde liste med resultater i artiklen om folkeafstemninger om EU.

De danske forbehold

Danmarks forbehold blev til efter nejet til Maastricht-traktaten i 1992. Et bredt flertal i Folketinget samledes om et såkaldt nationalt kompromis, og det blev grundlaget for Edinburgh-afgørelsen, som de andre lande godkendte i december 1992.

Oprindeligt var der fire forbehold:

1. Euroforbeholdet, som betyder, at Danmark ikke skal indføre euroen.
2. Forsvarsforbeholdet, som holdt Danmark uden for EU’s forsvarssamarbejde.
3. Retsforbeholdet, som betyder, at Danmark ikke deltager fuldt i EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender.
4. Forbeholdet om unionsborgerskab, som siden Amsterdam-traktaten regnes for uden praktisk betydning.

Forsvarsforbeholdet blev afskaffet efter folkeafstemningen i 2022. Euroforbeholdet og retsforbeholdet gælder fortsat. Læs mere om de enkelte forbehold i artiklen om de danske forbehold.

Folketingets rolle i EU-politikken

I Danmark er det regeringen, der forhandler i EU’s Ministerråd. Men Folketinget har en usædvanlig stærk kontrol med, hvad ministrene må sige ja til. Den kontrol går især gennem Europaudvalget.

Før vigtige møder i Ministerrådet forelægger ministeren sagen for Europaudvalget og beder om et forhandlingsmandat. Hvis der ikke er flertal imod mandatet, kan ministeren forhandle på det grundlag. Ordningen betyder, at en mindretalsregering ikke kan føre EU-politik uden om et flertal i Folketinget. Du kan læse mere om Folketinget og EU.

Danske repræsentanter i EU

Danmark er repræsenteret i alle EU’s centrale institutioner. Det sker på forskellige måder, afhængigt af institutionens rolle.

Ministerrådet og Det Europæiske Råd

I Ministerrådet sidder den danske minister for det fagområde, der er på dagsordenen. I Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne mødes, deltager statsministeren.

Europa-Kommissionen

Hvert medlemsland har én kommissær. Kommissærerne skal dog arbejde for EU som helhed og ikke for deres eget land.

Europa-Parlamentet

Danskerne vælger medlemmer til Europa-Parlamentet ved direkte valg hvert femte år. I valgperioden fra 2024 har Danmark 15 pladser. Antallet fastsættes ud fra befolkningstallet og kan ændre sig fra valg til valg.

EU-Domstolen

Hvert medlemsland har en dommer ved EU-Domstolen. Domstolen afgør blandt andet, hvordan EU-retten skal forstås, og om landene overholder den.

Danmark har også haft formandskabet for Ministerrådet flere gange, senest i anden halvdel af 2025. Formandskabet går på skift mellem landene for et halvt år ad gangen.

Danmarks forhold til EU i dag

Danmarks forhold til EU beskrives ofte som pragmatisk. Danmark deltager fuldt i det indre marked og i de fleste andre samarbejder, men står uden for euroen og dele af retssamarbejdet.

Holdningen til EU er fortsat et politisk emne. Tilhængere af et tættere samarbejde peger typisk på handel, klima og sikkerhed som områder, hvor landene står stærkere sammen. Kritikere lægger vægt på national selvbestemmelse og på, at beslutninger flyttes længere væk fra borgerne. Begge synspunkter har været repræsenteret i Folketinget, siden Danmark blev medlem.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kom Danmark med i EU

Danmark blev medlem af EF den 1. januar 1973. EF blev en del af Den Europæiske Union, da Maastricht-traktaten trådte i kraft i 1993. Danmark har derfor været med i EU, siden unionen blev oprettet.

Hvor mange forbehold har Danmark

Danmark fik fire forbehold med Edinburgh-afgørelsen. Forsvarsforbeholdet blev afskaffet i 2022, og forbeholdet om unionsborgerskab regnes ikke længere for at have praktisk betydning. Euroforbeholdet og retsforbeholdet gælder fortsat.

Kan Danmark melde sig ud af EU

Ja, det er muligt. Lissabon-traktaten indeholder en regel om udtræden, som Storbritannien brugte. Reglen gælder for alle medlemslande, men en udmeldelse vil kræve en politisk beslutning i Danmark og forhandlinger med de andre lande.

Næste skridt

Vil du vide mere om et bestemt emne, så start med artiklen om de danske forbehold, der forklarer, hvad forbeholdene betyder i praksis. Har du brug for officielle oplysninger om Danmarks EU-politik, kan du finde dem hos Folketinget på ft.dk og hos regeringens ministerier.

Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.

Danmark kom med i EF efter mere end ti års forsøg og en folkeafstemning, hvor et klart flertal stemte ja. Medlemskabet trådte i kraft den 1. januar 1973, samme dag som Storbritannien og Irland blev medlemmer. Her kan du læse, hvordan Danmark kom med i EF, og hvorfor spørgsmålet fyldte så meget i dansk politik.

Danmark før EF: mellem Norden, Storbritannien og De Seks

Da Det Europæiske Økonomiske Fællesskab blev grundlagt i 1957, stod Danmark uden for. De seks grundlæggende lande var Frankrig, Vesttyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg. Danmark valgte i stedet at gå med i frihandelsorganisationen EFTA sammen med blandt andre Storbritannien, Sverige og Norge.

Valget hang tæt sammen med handel. Storbritannien var et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, især for landbrugsvarer som bacon og smør. Samtidig var Vesttyskland også et stort marked. Danmark var derfor afhængig af begge handelsblokke og havde en stærk interesse i, at de kom tættere på hinanden.

Ansøgningerne i 1960’erne

Da Storbritannien i 1961 søgte om optagelse i EF, fulgte Danmark trop. Den danske linje var, at Danmark ville med, hvis briterne kom med. Forhandlingerne stoppede dog i 1963, da Frankrigs præsident Charles de Gaulle sagde nej til britisk medlemskab.

Senere i 1960’erne søgte Storbritannien og Danmark igen, men de Gaulle blokerede på ny for briterne. Dermed lå også den danske ansøgning stille. I de år blev der også drøftet et tættere nordisk økonomisk samarbejde som et alternativ, men det blev ikke til noget.

Forhandlingerne og tiltrædelsestraktaten

Situationen ændrede sig, efter at de Gaulle var gået af i 1969. De seks EF-lande åbnede nu for en udvidelse, og forhandlinger med Storbritannien, Danmark, Irland og Norge begyndte i 1970.

Forhandlingerne handlede blandt andet om overgangsordninger for landbrug og fiskeri og om, hvordan de nye lande skulle tilpasse sig EF’s regler. I januar 1972 underskrev de fire ansøgerlande en tiltrædelsestraktat. Den skulle derefter godkendes i hvert land, og i Danmark og Norge betød det folkeafstemninger.

Sådan kom Danmark med i EF: folkeafstemningen i 1972

Grundlovens paragraf 20 stiller særlige krav, når Danmark overlader beføjelser til internationale myndigheder. Enten skal fem sjettedele af Folketingets medlemmer stemme for, eller også skal spørgsmålet til folkeafstemning. Lovforslaget om Danmarks tiltrædelse opnåede ikke fem sjettedeles flertal, og derfor skulle vælgerne tage stilling. Du kan læse mere om reglerne i artiklen om grundloven og EU.

Folkeafstemningen blev holdt den 2. oktober 1972. Cirka 63 procent stemte ja, og valgdeltagelsen var meget høj, omkring 90 procent. Få dage før havde nordmændene stemt nej til medlemskab, og Norge blev derfor ikke en del af udvidelsen.

Argumenterne for og imod

Debatten før afstemningen var intens og delte både partier og familier. Tilhængerne lagde typisk vægt på:

• adgang til de store markeder for dansk landbrug og industri
• risikoen for at stå alene, hvis Storbritannien kom med
• muligheden for at få indflydelse på beslutninger, der alligevel ville påvirke Danmark

Modstanderne lagde typisk vægt på:

• tab af national selvbestemmelse
• frygt for, at EF ville udvikle sig til en politisk union
• ønsket om at styrke det nordiske samarbejde i stedet

Modstanden samlede sig blandt andet i en folkebevægelse mod medlemskab, som fortsatte med at spille en rolle i dansk EU-debat i mange år.

Dagen efter afstemningen meddelte statsminister Jens Otto Krag, at han ville gå af. Anker Jørgensen overtog posten som statsminister.

Danmark medlem af EF fra 1973

Den 1. januar 1973 blev Danmark medlem af EF sammen med Storbritannien og Irland. Fællesskabet voksede dermed fra seks til ni lande. Grønland var på det tidspunkt en del af Danmark og kom med i EF, selv om et flertal af grønlænderne havde stemt nej. Færøerne valgte at stå uden for.

Grønland fik senere hjemmestyre og stemte ved en folkeafstemning i 1982 for at forlade EF. Udtrædelsen trådte i kraft i 1985. Danmark selv er forblevet medlem og har siden fulgt med, da EF udviklede sig til EU. Læs mere om udviklingen i artiklen om Danmark og EU.

Hvad medlemskabet betød på kort sigt

I de første år var det især landbruget, der mærkede medlemskabet. Danske landmænd fik adgang til EF’s fælles landbrugspolitik med fælles priser og støtteordninger. Samtidig skulle Danmark gradvist tilpasse sig EF’s regler for handel, konkurrence og told over for lande uden for fællesskabet.

Medlemskabet betød også, at Danmark forlod EFTA. Til gengæld blev der indgået frihandelsaftaler mellem EF og de tilbageværende EFTA-lande, så handlen med blandt andet Sverige og Norge kunne fortsætte.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår blev Danmark medlem af EF

Danmark blev medlem af EF den 1. januar 1973. Det skete efter en folkeafstemning den 2. oktober 1972, hvor et flertal stemte ja. Storbritannien og Irland blev medlemmer samme dag.

Hvorfor holdt Danmark folkeafstemning i 1972

Grundlovens paragraf 20 kræver enten fem sjettedeles flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, når der overlades magt til internationale myndigheder. Tiltrædelsesloven fik ikke fem sjettedeles flertal, så vælgerne skulle have det sidste ord.

Hvorfor ville Danmark med i EF

Det vigtigste motiv var økonomisk. Storbritannien og de seks EF-lande var store markeder for danske varer, især landbrugsvarer. Mange mente, at Danmark ville stå svagt, hvis landet blev uden for, når briterne kom med.

Næste skridt

Vil du se, hvordan danskerne siden har stemt om EF og EU, så læs oversigten over alle folkeafstemninger om EU. Den officielle historiske dokumentation om afstemningerne kan du finde hos Folketinget på ft.dk.

Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.