Fri bevægelighed i EU betyder, at borgere i et EU-land som udgangspunkt har ret til at rejse, bo, arbejde og studere i de andre EU-lande. Retten er dog ikke ubetinget. Hvor længe du må blive, og hvad der kræves af dig, afhænger af, om du arbejder, studerer eller har andre midler at leve af. Her får du et overblik over reglerne, og hvor du kan få et autoritativt svar i din egen sag.
Hvad betyder fri bevægelighed i EU
Den frie bevægelighed for personer er en af de grundlæggende friheder i EU’s indre marked. De andre er fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital. Tanken er, at borgere skal kunne flytte efter job, uddannelse eller familie uden at blive behandlet dårligere end landets egne statsborgere.
Retten følger af EU’s traktater og af et direktiv om unionsborgeres opholdsret, som ofte kaldes opholdsdirektivet. Et direktiv skal gennemføres i hvert lands egen lovgivning, så de praktiske procedurer kan variere fra land til land. Du kan læse mere om forskellen på de to typer regler i artiklen om direktiv og forordning.
Reglerne gælder i vid udstrækning også i EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein. Schweiz har en særskilt aftale med EU om fri bevægelighed for personer.
Opholdsret i EU: tre trin efter varighed
Opholdsretten kan groft deles i tre trin efter, hvor længe du bliver i landet.
Op til tre måneder
Som EU-borger kan du typisk opholde dig i et andet EU-land i op til tre måneder med et gyldigt pas eller identitetskort. Der stilles som udgangspunkt ikke andre krav. Du må dog ikke blive en urimelig byrde for landets sociale system.
Mere end tre måneder
Vil du blive længere, skal du som hovedregel opfylde en af disse betingelser:
- Du er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i landet.
- Du er studerende og har tilstrækkelige midler og en sygeforsikring.
- Du har tilstrækkelige midler til at forsørge dig selv og har en sygeforsikring.
- Du er familiemedlem til en person, der opfylder en af betingelserne.
Mange lande kræver, at du registrerer dig hos myndighederne efter tre måneder. I Danmark kaldes dokumentet et registreringsbevis. Reglerne og ansøgningsprocessen kan ændre sig, så tjek altid den aktuelle vejledning hos det pågældende lands myndigheder.
Tidsubegrænset ophold
Har du opholdt dig lovligt i et land i en sammenhængende periode på fem år, kan du som udgangspunkt få ret til tidsubegrænset ophold. Herefter gælder betingelserne om arbejde eller midler ikke længere på samme måde.
Arbejde i et andet EU-land
Retten til at arbejde i et andet EU-land er en af de mest brugte dele af den frie bevægelighed. Du behøver typisk ikke en arbejdstilladelse, og du har ret til de samme løn- og arbejdsvilkår som landets egne borgere i samme job. Du må heller ikke forskelsbehandles på grund af nationalitet, når du søger job.
Er du jobsøgende, har du også ret til at opholde dig i landet i en periode for at finde arbejde. Hvor længe afhænger af omstændighederne, blandt andet om du har en reel chance for at blive ansat.
Nogle praktiske spørgsmål er værd at undersøge, før du flytter:
- Social sikring: Som hovedregel er du omfattet af reglerne i det land, du arbejder i. Det har betydning for sygesikring, pension og dagpenge.
- Skat: Skattereglerne er nationale, og mange lande har dobbeltbeskatningsaftaler med hinanden.
- Anerkendelse af uddannelse: Visse lovregulerede erhverv, fx inden for sundhed, kræver, at din uddannelse godkendes i det nye land.
Vil du vide mere om, hvordan EU’s regler spiller sammen med danske overenskomster, kan du læse om EU og arbejdsmarkedet.
Studere og flytte med familie
Som EU-borger har du ret til at studere i et andet EU-land på samme vilkår som landets egne studerende. Det gælder fx adgangen til uddannelser og normalt også studieafgifter. Retten til studiestøtte fra værtslandet er derimod mere begrænset og afhænger ofte af, hvor længe du har boet der.
Familiemedlemmer kan som udgangspunkt flytte med, også selv om de ikke selv er EU-borgere. Det gælder blandt andet ægtefæller, registrerede partnere og børn op til en vis alder. Familiemedlemmer fra lande uden for EU skal dog ofte have et særligt opholdskort.
Hvornår kan retten begrænses
Fri bevægelighed i EU er ikke en ubetinget rettighed. Et land kan i visse tilfælde begrænse opholdsretten af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Sådanne afgørelser skal bygge på personens egen adfærd og være proportionale.
Retten kan også bortfalde, hvis du ikke længere opfylder betingelserne for ophold, fx fordi du hverken arbejder eller har midler at leve af. Adgangen til sociale ydelser er et område, hvor reglerne er komplekse og jævnligt drøftes politisk. Spørgsmålet om velfærdsydelser til EU-borgere har også fyldt i den bredere debat om Danmark og EU.
Hvor får du hjælp til at flytte til et andet EU-land
Når du skal flytte til et andet EU-land, er det en god idé at bruge de officielle kilder. De kan give et opdateret og autoritativt svar på netop din situation.
- Your Europe: EU’s portal for borgere og virksomheder har vejledninger om ophold, arbejde, studier, sundhed og skat i alle EU-lande. Gennem Your Europe Advice kan du stille konkrete spørgsmål.
- borger.dk: Her finder du information om, hvad du skal gøre i Danmark, når du flytter ud eller hjem, fx om folkeregisteradresse og sygesikring.
- Myndighederne i værtslandet: Reglerne for registrering og opholdsdokumenter administreres af det enkelte land.
- SOLVIT: En gratis tjeneste, der kan hjælpe, hvis en myndighed i et andet EU-land ikke respekterer dine rettigheder efter EU-reglerne.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg have opholdstilladelse for at bo i et andet EU-land?
Som EU-borger skal du typisk ikke have en opholdstilladelse i traditionel forstand. Bliver du længere end tre måneder, skal du dog ofte registrere dig og dokumentere, at du opfylder betingelserne. Det kan fx være en ansættelseskontrakt eller dokumentation for midler.
Gælder fri bevægelighed også i Norge og Schweiz?
Norge, Island og Liechtenstein er med i EØS og følger stort set de samme regler. Schweiz har en særskilt aftale med EU om fri bevægelighed for personer. Detaljerne kan afvige, så tjek reglerne for det konkrete land.
Hvad er forskellen på fri bevægelighed og Schengen?
Fri bevægelighed handler om retten til at bo, arbejde og studere i et andet land. Schengen handler om at krydse grænser uden fast paskontrol. Du kan læse mere i artiklen om Schengen-samarbejdet.
Næste skridt
Overvejer du at flytte til et andet EU-land, så start med at slå landet op på Your Europe. Her kan du se de konkrete krav til registrering, sygesikring og skat, før du pakker flyttekasserne.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.