Europa-Parlamentet er EU’s direkte valgte forsamling, hvor borgerne i alle medlemslande vælger deres repræsentanter. Parlamentet vedtager EU-love sammen med Rådet, godkender EU’s budget og fører kontrol med Kommissionen. Her får du overblik over, hvad parlamentet laver, hvordan valget foregår, og hvor mange danske medlemmer der er.
Hvad er Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er den eneste EU-institution, som borgerne vælger direkte. Medlemmerne kaldes ofte MEP’er, efter det engelske Member of the European Parliament. De sidder i parlamentet for en periode på fem år.
Parlamentet har tre arbejdssteder. De store plenarmøder, hvor alle medlemmer stemmer, holdes typisk i Strasbourg i Frankrig. Udvalgsmøder og en del ekstra plenarmøder holdes i Bruxelles, mens dele af administrationen ligger i Luxembourg.
Efter valget i 2024 har parlamentet 720 medlemmer. Antallet af pladser pr. land afhænger af befolkningens størrelse, men små lande får flere pladser pr. indbygger end store lande.
Europa-Parlamentets opgaver
Europa-Parlamentet har fået mere magt gennem årene, især med de seneste traktatændringer. I dag har det tre hovedopgaver.
Lovgivning
Parlamentet vedtager de fleste EU-love sammen med Rådet, hvor medlemslandenes ministre sidder. Det sker efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor begge institutioner skal blive enige om den samme tekst. Parlamentet kan ikke selv fremsætte lovforslag. Det er Kommissionens opgave, men parlamentet kan opfordre Kommissionen til at komme med et forslag. Læs mere om processen i artiklen om EU’s beslutningsproces.
Budget
Parlamentet og Rådet vedtager sammen EU’s årlige budget. Parlamentet skal også give sin godkendelse til den flerårige finansielle ramme, som fastlægger de store linjer for udgifterne over flere år. Du kan læse mere i artiklen om EU’s budget.
Kontrol
Parlamentet vælger Kommissionens formand på forslag fra stats- og regeringscheferne. Det skal også godkende hele Kommissionen, før den kan tiltræde. Parlamentet kan desuden vedtage et mistillidsvotum, som tvinger Kommissionen til at gå af.
Sådan foregår europaparlamentsvalget
Europaparlamentsvalget holdes hvert femte år i alle EU-lande inden for de samme dage. Hvert land holder sit eget valg efter fælles grundregler, men med nationale forskelle i detaljerne.
Alle lande bruger en form for forholdstalsvalg. Det betyder, at partierne får pladser i forhold til deres andel af stemmerne. I Danmark er hele landet én valgkreds ved europaparlamentsvalg.
Hvem kan stemme i Danmark
Du kan som udgangspunkt stemme ved europaparlamentsvalget i Danmark, hvis du er dansk statsborger og har fast bopæl i Danmark og er fyldt 18 år. Borgere fra andre EU-lande, der bor i Danmark, kan også stemme her. Danskere, der bor i et andet EU-land, kan i mange tilfælde vælge at stemme i Danmark eller i bopælslandet, men ikke begge steder. De præcise regler står på borger.dk og kan ændre sig fra valg til valg.
Partigrupper i parlamentet
Når medlemmerne er valgt, sætter de sig ikke efter nationalitet. De samles i politiske grupper, hvor partier med beslægtede holdninger arbejder sammen. Danske partier er derfor fordelt på flere forskellige grupper.
Antal danske medlemmer
Danmark har 15 medlemmer af Europa-Parlamentet i valgperioden, der begyndte i 2024. Det er en plads mere end i perioden før. Antallet kan ændre sig ved fremtidige valg, når pladserne fordeles på ny efter befolkningstal.
Fordelingen af pladser mellem landene vedtages af EU-landene i fællesskab. Traktaten fastsætter et loft over det samlede antal medlemmer og et minimum og maksimum for hvert land. De danske medlemmer kan findes på Europa-Parlamentets hjemmeside, europarl.europa.eu.
Valgdeltagelse ved europaparlamentsvalg
Valgdeltagelsen ved europaparlamentsvalg er typisk lavere end ved folketingsvalg. Det gælder både i Danmark og i mange andre EU-lande.
I Danmark har valgdeltagelsen svinget fra valg til valg. Ved de seneste valg har over halvdelen af de stemmeberettigede danskere stemt, hvilket er højere end ved en del tidligere europaparlamentsvalg. Den nøjagtige valgdeltagelse for hvert valg kan findes hos Danmarks Statistik og på Europa-Parlamentets hjemmeside.
Der er flere forklaringer på den lavere deltagelse. Nogle vælgere oplever EU-politik som fjern, og valgkampen får ofte mindre opmærksomhed end nationale valg. Andre peger på, at parlamentets betydning er vokset, og at det kan give vælgerne grund til at stemme.
MEP løn: Sådan aflønnes medlemmerne
Siden 2009 har alle medlemmer af Europa-Parlamentet fået samme grundløn, uanset hvilket land de kommer fra. Før det fik medlemmerne typisk samme løn som parlamentsmedlemmer i deres eget land.
Grundlønnen er fastsat som en bestemt procentdel af lønnen for en dommer ved EU-Domstolen. Lønnen betales over EU’s budget og beskattes med en særlig EU-skat. Medlemslandene kan desuden lægge national skat på lønnen. Hertil kommer godtgørelser til blandt andet kontorudgifter, rejser og ansættelse af medarbejdere, som er underlagt regler for dokumentation.
Det præcise beløb ændres løbende. Den aktuelle MEP løn og de gældende regler for godtgørelser offentliggøres på Europa-Parlamentets hjemmeside.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange danske medlemmer er der i Europa-Parlamentet
Danmark har 15 medlemmer i perioden fra 2024. Antallet fastsættes forud for hvert valg og kan derfor ændre sig. Den gældende fordeling kan ses på Europa-Parlamentets hjemmeside.
Hvor ofte er der europaparlamentsvalg
Der er europaparlamentsvalg hvert femte år. Valget holdes over nogle få dage i alle EU-lande, og i Danmark foregår det på én valgdag, typisk en søndag.
Kan Europa-Parlamentet selv foreslå nye love
Nej, ikke formelt. Det er Kommissionen, der har retten til at fremsætte lovforslag. Parlamentet kan dog bede Kommissionen om at komme med et forslag, og det kan ændre forslagene undervejs i behandlingen.
Næste skridt
Vil du følge, hvad de danske medlemmer stemmer, kan du søge dem frem på europarl.europa.eu. For at forstå, hvordan parlamentet spiller sammen med de andre institutioner, kan du læse artiklen om hvad EU er.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.