En dansk statsborger kan søge og tage arbejde i et andet EU-land uden at skulle have arbejdstilladelse. Retten følger af EU’s regler om fri bevægelighed for arbejdstagere, og den gælder også i EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein, mens Schweiz er omfattet gennem en særskilt aftale med EU. Retten til at arbejde er dog kun begyndelsen. Spørgsmål om social sikring, dagpenge, ophold og anerkendelse af uddannelse afgør, om et job i udlandet bliver en god oplevelse eller en administrativ hovedpine.
Retsgrundlaget: arbejdskraftens frie bevægelighed
Fri bevægelighed for arbejdstagere er en af de grundlæggende friheder i EU’s indre marked. Den er fastsat i artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og uddybet i en række forordninger og direktiver. Bestemmelsen giver statsborgere i et EU-land ret til at:
- søge arbejde i et andet EU-land
- tage arbejde der uden arbejdstilladelse
- opholde sig i landet med henblik på arbejde
- blive boende i landet, efter at ansættelsen er ophørt, på visse betingelser
Familiemedlemmer har også rettigheder, blandt andet til at flytte med. Der findes en undtagelse for visse stillinger i den offentlige administration, hvor et land kan forbeholde jobbet til egne statsborgere. Undtagelsen fortolkes snævert og omfatter typisk stillinger, der indebærer udøvelse af offentlig myndighed. En bredere introduktion til de fire friheder finder du i vores artikel om fri bevægelighed i EU.
Ligebehandling på arbejdsmarkedet
Kernen i reglerne er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af nationalitet. En vandrende arbejdstager skal behandles som landets egne statsborgere, når det gælder:
- adgang til ledige stillinger
- løn og øvrige arbejdsvilkår
- afskedigelse
- skattemæssige og sociale fordele
- adgang til erhvervsuddannelse
En arbejdsgiver må altså ikke stille krav, der reelt udelukker udenlandske ansøgere uden saglig grund. Sprogkrav er tilladt, når de er nødvendige for at kunne udføre jobbet. Hvordan løn og vilkår fastsættes, afhænger dog af landets egen arbejdsmarkedsmodel. I Danmark sker det i høj grad gennem overenskomster, hvilket er beskrevet nærmere i artiklen om EU og den danske model.
Anerkendelse af uddannelse
I lovregulerede erhverv, fx inden for sundhed, undervisning og visse håndværk, kræver det ofte en godkendelse fra myndighederne i værtslandet, før man må arbejde. EU har regler om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, men proceduren og kravene afhænger af faget og landet. Undersøg det i god tid, inden du siger ja til et job.
Ophold i værtslandet
EU-borgere må opholde sig op til tre måneder i et andet EU-land med et gyldigt pas eller identitetskort. Arbejder man i landet, har man ret til at blive længere. Mange lande kræver dog, at EU-borgere registrerer sig hos de lokale myndigheder, hvis opholdet varer mere end tre måneder. Reglerne for registrering varierer fra land til land, så tjek dem hos myndighederne i det land, du flytter til.
Jobsøgere har også ret til ophold, så længe de aktivt søger arbejde og har en reel chance for at få det. Værtslandet kan efter en periode bede om dokumentation for jobsøgningen.
Social sikring: ét land ad gangen
EU’s regler om koordinering af social sikring betyder, at man kun er omfattet af ét lands lovgivning ad gangen. Hovedreglen er, at du er sikret i det land, hvor du arbejder, også selvom du bor i et andet land. Det gælder fx sygeforsikring, pension, familieydelser og arbejdsløshedsforsikring.
Der er vigtige undtagelser:
| Situation | Hvilket land er du typisk sikret i? |
|---|---|
| Du er ansat og arbejder i et andet EU-land | Arbejdslandet |
| Din danske arbejdsgiver udsender dig midlertidigt | Danmark, hvis betingelserne for udsendelse er opfyldt |
| Du arbejder i flere lande på samme tid | Afhænger af, hvor stor en del af arbejdet der udføres i bopælslandet |
| Du bor i ét land og pendler til arbejde i et andet | Som udgangspunkt arbejdslandet, men der gælder særlige regler for grænsegængere |
Ved udsendelse kan du ifølge borger.dk forblive sikret i Danmark, hvis din arbejdsgiver sender dig ud og fortsat betaler din løn, og udsendelsen som regel højst varer et år med mulighed for forlængelse i yderligere et år. Udsendelsen dokumenteres med en blanket fra myndighederne i hjemlandet, den såkaldte A1-attest.
Dagpenge, mens du søger job i udlandet
Er du ledig og medlem af en dansk a-kasse, kan du på visse betingelser tage dine dagpenge med til et andet EØS-land, Færøerne eller Schweiz i op til tre måneder, mens du søger arbejde. Det kræver dokumentet PD U2, som du søger om hos din a-kasse, før du rejser. Ifølge borger.dk er betingelserne blandt andet, at du:
- er statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz og bor i Danmark frem til afrejsen
- er medlem af en a-kasse og har ret til dagpenge, når du rejser
- har været tilmeldt som fuldtidsledig i mindst fire uger før afrejsen, medmindre du er omfattet af en af undtagelserne
Når du er ankommet, skal du tilmelde dig arbejdsformidlingen i det andet land inden for syv dage fra den startdato, der står i dokumentet. Tilmelder du dig senere, får du først dagpenge fra tilmeldingsdagen. Finder du ikke arbejde, skal du være tilbage i Danmark og tilmeldt som ledig i kommunen, inden fristen i PD U2 udløber. Dagpengene udbetales fortsat af din danske a-kasse.
EURES: hjælp til jobsøgningen
EURES er EU’s netværk for jobmobilitet. Det består af en europæisk jobportal og et netværk af rådgivere, der kan hjælpe med jobsøgning og med praktiske, juridiske og administrative spørgsmål om at arbejde i et andet land. Gennem EURES findes også en målrettet mobilitetsordning, der i visse tilfælde kan give støtte til fx rejse til jobsamtaler og flytning. I Danmark henviser borger.dk til Workindenmark for vejledning om ordningen.
Når du vender hjem
Har du arbejdet og været forsikret i et andet EØS-land eller Schweiz, kan perioderne i mange tilfælde tælle med, når du vil have ret til danske dagpenge. Perioderne dokumenteres med dokumentet PD U1. Har du været medlem af en dansk a-kasse inden for de seneste fem år, kan du ifølge borger.dk få overført dine udenlandske forsikringsperioder, hvis du søger skriftligt og flytter til Danmark inden for otte uger. Der gælder yderligere betingelser, så kontakt a-kassen, inden du flytter hjem.
Skal du finde arbejde i Danmark igen, kan du orientere dig i jobdatabaser og hos jobcentret. Jobportal.dk gør det fx nemt at sammenligne jobmulighederne i forskellige byer, hvilket kan være praktisk, hvis du endnu ikke har besluttet, hvor i landet du vil bosætte dig.
Reglerne om fri bevægelighed er fælles for hele EU, men administrationen sker nationalt. Det er derfor værd at kontakte både a-kassen og myndighederne i værtslandet, før du rejser, og igen, før du vender hjem.
Kilder
- Jobportal.dk – oversigt over ledige stillinger i danske byer og kommuner
- borger.dk: Job i EU/EØS-landene og Schweiz – social sikring, udsendelse, EURES og overførsel af forsikringsperioder
- borger.dk: Dagpenge i udlandet – betingelser for at tage dagpenge med til jobsøgning med PD U2