Schengen-samarbejdet er en aftale mellem en række europæiske lande om at afskaffe den faste paskontrol ved de indre grænser. Til gengæld samarbejder landene om kontrollen ved de ydre grænser, om visum og om politiarbejde. Her kan du læse, hvilke lande der er med, hvornår grænsekontrol alligevel kan forekomme, og hvordan Danmark deltager.
Hvad er Schengen-samarbejdet
Navnet kommer fra den lille by Schengen i Luxembourg, hvor de første lande underskrev aftalen. Samarbejdet begyndte uden for EU’s traktater, men er siden blevet en del af EU-retten. Reglerne kaldes samlet for Schengen-reglerne.
Kernen i Schengen-samarbejdet er, at du kan krydse grænsen mellem to Schengenlande uden at vise pas ved en fast kontrol. Samarbejdet omfatter også:
- Fælles regler for kontrol ved de ydre grænser mod lande uden for Schengen.
- En fælles visumpolitik for korte ophold for borgere fra lande uden for området.
- Politisamarbejde og udveksling af oplysninger, blandt andet gennem Schengeninformationssystemet, SIS, hvor landene registrerer efterlyste personer og stjålne genstande.
Schengen er ikke det samme som retten til at bo og arbejde i et andet land. Den ret følger af reglerne om fri bevægelighed i EU.
Schengenlande: hvem er med
De fleste EU-lande er med i Schengen. Bulgarien og Rumænien blev de seneste fulde medlemmer, og kontrollen ved deres indre grænser er afskaffet. Irland står uden for og har sin egen ordning med Storbritannien. Cypern er forpligtet til at tilslutte sig, men er endnu ikke fuldt med.
Fire lande uden for EU deltager også:
- Norge
- Island
- Schweiz
- Liechtenstein
Norge og Island blev en del af samarbejdet blandt andet på grund af den nordiske pasunion, der allerede gav fri rejse mellem de nordiske lande. Listen over deltagende lande kan ændre sig, så tjek den aktuelle oversigt hos EU-Kommissionen. Se også oversigten over EU-lande.
Grænsekontrol og midlertidig genindførelse
Selv om den faste paskontrol er afskaffet, kan et Schengenland i særlige tilfælde genindføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. Det må ske, når der er en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Grænsekontrol skal være en sidste udvej og begrænses i tid og omfang.
Flere lande har brugt denne mulighed i de senere år, blandt andet med henvisning til migration og terrortrusler. Danmark har haft midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Tyskland siden 2016, og kontrollen er blevet forlænget flere gange. Om kontrollen fortsat er i kraft, og hvor den finder sted, kan ændre sig.
Brugen af midlertidig grænsekontrol er politisk omdiskuteret. Nogle mener, at kontrollen er nødvendig for at bekæmpe kriminalitet og ulovlig indrejse. Andre mener, at den skader den frie bevægelighed og pendlere i grænseområderne, og at den har varet længere end reglerne lægger op til.
Kontrol ved de ydre grænser
Ved de ydre grænser er der altid kontrol. Rejsende fra lande uden for EU kontrolleres grundigere end EU-borgere. EU har indført et elektronisk ind- og udrejsesystem, der registrerer rejsende fra lande uden for EU. En elektronisk rejsetilladelse kaldet ETIAS er også planlagt for visumfrie rejsende. Tidspunkter og detaljer kan ændre sig, så tjek de officielle kilder, før du rejser.
Pas i Schengen: hvad skal du have med
At der ikke er fast paskontrol, betyder ikke, at du kan rejse uden identifikation. Du skal altid kunne bevise, hvem du er, og myndighederne kan foretage stikprøvekontroller. Flyselskaber og færgeselskaber kræver også ofte gyldig legitimation.
For danske statsborgere gælder typisk følgende:
- Medbring dit pas, når du rejser i Schengen. Det er det mest sikre rejsedokument.
- Kørekort og sundhedskort er ikke rejsedokumenter, selv om de kan bruges som legitimation i nogle situationer.
- Inden for Norden gælder særlige regler, men du skal stadig kunne identificere dig.
Borgere fra lande uden for EU kan have brug for visum, afhængigt af nationalitet. Schengenvisum til korte ophold gælder i hele området. Læs mere om praktiske forhold på rejsen i artiklen om at rejse i EU.
Schengen og Danmark
Danmark underskrev aftalen om at tilslutte sig Schengen sammen med de andre nordiske lande, og samarbejdet trådte i kraft i praksis i 2001. Danmarks deltagelse er dog særlig på grund af retsforbeholdet.
Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU’s overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender på samme måde som de øvrige lande. For Schengen-reglerne gælder en særordning: Når EU vedtager nye regler, der bygger videre på Schengen, beslutter Danmark selv, om reglerne skal gennemføres i dansk ret. Sker det, bliver Danmark bundet efter folkeretten og ikke som EU-ret. Du kan læse mere om ordningen i artiklen om de danske forbehold.
Ofte stillede spørgsmål
Er alle EU-lande med i Schengen?
Nej. Irland står uden for, og Cypern er endnu ikke fuldt med. Til gengæld deltager fire lande uden for EU: Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.
Skal jeg have pas med, når jeg rejser i Schengen?
Ja, det anbefales. Selv uden fast paskontrol skal du kunne identificere dig, og der kan forekomme stikprøvekontroller eller midlertidig grænsekontrol. For danske statsborgere er passet typisk den sikreste løsning.
Kan et land genindføre grænsekontrol?
Ja, men kun midlertidigt og som en sidste udvej. Det kræver en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Landet skal underrette de øvrige lande og EU-Kommissionen.
Næste skridt
Skal du snart ud at rejse, så tjek gyldigheden af dit pas og se, om der er aktuel grænsekontrol på din rute. Opdaterede oplysninger findes hos politiet, på borger.dk og hos EU-Kommissionen.
Skrevet af redaktionen på eu-oplysningen.dk, et uafhængigt site uden tilknytning til Folketinget eller EU.